Amerikanske pandekager som vi holder af dem

IMG_3612

Fødselsdag for Elliot – 3 år, venner til brunch, hygge, leg og sjov ♥ Pandekager stod højt på ønskelisten og derfor gik Elliots søster og jeg i pandekageland ♥ Amerikanske pandekager er vores foretrukne og derfor gengiver jeg her vores yndlings opskrift. Disse ser lidt giftige ud – men er blot tilsat lidt pastafarve for fødselarens skyld ♥

Ingredienser til ca. 25-30 lækre svampede pandekager

  • 375 g hvedemel
  • 6 tsk bagepulver
  • 2 spsk lys rørsukker
  • 1 1/2 tsk salt
  • 3 æg
  • 4 dl mælk
  • 2 spsk smeltet smør
  • 2 tsk vanilje sukker
  • lidt citronsaft

Fremgangsmåde:

  1. sigt hvedemel og bagepulver og bland det med sukker og salt.
  2. tilsæt æg og mælk og pisk rigtigt godt!
  3. Tilsæt vaniljesukker og citronsaft efter smag

Hvis dejen skal indfarves gøres dette til sidst!

Bruger du et almindeligt pandejern, så er der plads til ca. 4 stk på en pande.

Nyd pandekagerne lune med ahornsirup, honning eller lidt lækker nutella eller blot friske bær!

Pandekagerne kan sagtens laves dagen før de skal bruges og sættes i et fad i køleskabet natten over – med film over . Når de skal bruges lunes de i en forvarmet ovn ved 175 grader i 10 minutter.

Her har vi hygget med pastafarverne og farvet pandekagerne orange og grønne- pga. Halloween – farven påvirker på ingen måde smagen, men tager kegler hos ungerne ♥

IMG_3611

Hvis I ikke får spist pandekagerne i løbet af et par dage, så kan de sagtens fryses ned – læg madpakkepapir imellem dem og put dem i en frysepose. Tag det antal op som I skal bruge og lun dem i ovnen – vupti; “nybagte” pandekager f.eks. lørdag morgen som en overraskelse til mand eller børn

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>