Baileys chokoladesvineri

IMG_7461IMG_7471IMG_7480IMG_7472

I går skulle vi være sammen med skønne venner – til snak og hygge – snak om en forestående ferie som vi skal på – sammen ♥ Vi glæder os til en uge med massevis af sjov, vand, glæde, lækker mad, samvær og nærvær ♥

Med os i går havde vi denne lækre kage – med lækker og kraftig smag – af chokolade og af Baileys ♥ Kagen faldt i god smag og indrømmet – den var god ! Kagen er en voksenkage og en af de gode af slagsen. Kagen skal laves i god tid – gerne dagen før, men jeg lavede denne her samme formiddag – og den havde sat sig fint og var lækker.

Kagen tager udgangspunkt i en god mud cake – jeg har blot tilføjet mine idéer  og så den lækre Baileys – i både kage og ganache ♥ Du kan også sagtens lave denne kage uden Baileys – skriv til mig, hvis du er i tvivl om hvad du skal skifte ud  eller giv gerne dine idéer videre i en kommentar her på siden – så vi alle kan få glæde af idéerne ♥

Ingredienser: 8 kageglade personer – springform op Ø 22cm.

  • 150 g smør
  • 225 g god mørk chokolade min 57 %
  • 100 g sukker
  • 100 g muscodovasukker / brun farin
  • 50 g råkakaopulver
  • 2 dl Baileys Irish
  • 180 g mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk flagesalt
  • 4 store æg – stuetempererede

Baileys ganache

  • 200 g god mørk chokolade
  • 1 dl fløde
  • 1 dl Baileys
  • en smule salt
  • 1 tsk saltet smør

Fremgangsmåde:

  1. Tænd din ovn på 160 grader.
  2. I en gryde rører du smør, chokolade, 2 typer sukker, kakao og bayleis sammen.Når chokolade og smør er smeltet, piskes det hele sammen til en ensartet masse – og tages fra varmen. Lad køle i ca. 5 minutter.
  3. Smør en springform på ca. Ø 21-23cm med smør.
  4. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og sæt den til side mens du pisker æggene sammen med den let afkølede chokolademasse. Når du har en ensartet masse, så tilsæt melblandingen – den skal blot vendes forsigtigt i.
  5. Kom kagen i formen og bag i ca. 40-45 minuttter – test med en pind, at der stadig hænger lidt dej på – denne type kage må endelig ikke overbages !
  6. Lad kagen køle helt – jeg sætter altid min på køl. Kagen falder sammen på midten – det er meningen og er helt ok – da ganachen “dækker” og giver kagen en fin jævn overflade.

IMG_7457IMG_7458

Baileys ganachen – fremgangsmåde:

  1. Giv fløde, Bailey og salt et opkog i en gryde – det skal ikke koge, men lige akkurat nå punktet før det sker – tag det af varmen og rør din hakkede chokolade i. Rør stille og roligt, til det har en ensartet og glat konsistens.
  2. Sæt ganachen på køl og vent til den har en tykkere konsistens, med at hælde den på den helt afkølede kage.
  3. Jeg har valgt at give min kage lidt knas – ved at give den et tyndt lag af hvide chokoladeknapper – det er helt valgfrit om du har lyst til det :o)
  4. Næste gang jeg laver denne skønne kage vil jeg lave den med 1½ dl piskefløde og ½ dl Bailey – da ganachen bliver ret baileystærk – alle andre synes den var skøn, men jeg synes selv at Baileys smagen var lige stærk nok.
  5. OBS – her dagen efter er kagen smagt igen – og voilá – det stærke i baileyen er pist væk – den er fuldstændig som den skal være.. Sådan sker det tit med kager med alkohol – at det fortager sig en smule over lidt tid og bliver mere afdæmpede i smagen – så nu er jeg tilfreds ♥

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>