Bedstefars skæg med et tvist

IMG_5616IMG_5609

I dag er der bestilt prøvekage – Villads skal dele ud i klassen og overvejer min “bedstefars skæg kage ” men vil selvfølgelig gerne lige smage først ♥ Derfor er jeg i køkkenet på denne skønne lyse dag ♥

 

Ligenu dufter her himmelsk af marcipan – for i min version af den dejlige kage – som for øvrigt bringer massevis af glade barndomsminder frem på nethinden – er der nemlig godt med marcipan ♥ Jeg synes at det giver den lette kage mere tyngde uden at gøre den tung – heldigvis er mine børn af samme opfattelse ♥ Så når børnene kommer hjem fra skole i dag står den på prøvesmagning – for som sædvanlig kan jeg ikke “bare” gøre som jeg plejer.. Derfor er der i dag lavet både muffins med hindbær og en kage med hindbær – tilføjet hindbærstøv i marengsen og kage med æblemos- tilsat revet marcipan, med lakridsgranulat i marengsen ♥

Det bliver SÅ spændende om det frembringer den ønskede ; uhm…♥♥♥

Ingredienser:

Bund:

  • 150 g sukker
  • 175 g smør
  • 300 g hvedemel
  • 3 æggeblommer
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 dl mælk
  • 130-150 g marcipan – revet ( jeg havde lidt marcipanmasse liggende – det blev brugt i dag – men “almidelig” ren rå marcipan er som oftest det jeg bruger)
  • Fyld:
  • hindbærmarmelade eller æblemos
  • evt. lidt revet marcipan

Topping:

  • 3 æggehvider
  • 160 g sukker
  • evt. 1½ tsk lakridspulver
  • evt. ½ tsk hindbærstøv

Fremgangsmåde:

  1. Pisk smørret med sukkeret til det er let og luftigt. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen – pisk rigtigt godt mellem hver blomme.
  2. Vend mel, bagepulver, vaniljepulver og mælk i dejen. Riv marcipanen og kom den i dejen.
  3. Kom dejen i muffinsforme eller i en smurt springform (26cm) og bag den ved 195 grader i ca. 15 minutter ( 25 minutter hvis du bager kagen i springformen).
  4. Lav marengsen imens kagen bager.
  5. Fremgangsmåde marengsmasse:
  6. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk til det begynder at “sætte” sig til en lidt sej marengsmasse. Tilsæt lakridspulver eller hindbærstøv til sidst.
  7. Tag kage eller muffins ud af ovnen og smør marmelade eller æblemos på kagen – drys evt. med lidt nyrevet marcipan og fordel marengsmassen over kage/muffins. Hvis du har lyst, kan du i stedet udhule en smule i dine muffins og putte fyldet i og så komme marengsmassen ovenpå. Lav evt. lidt fine og tilfældige toppe på marengsmassen.
  8. Bag kagen igen ved 175 grader i ca. 10-15 minutter – til marengsen tager lidt farve..

Jeg valgte at lave nogle muffins ud af min dej – da det jo var meningen at Villads skal hav dem med som fødselsdags-skole-kage – her valgte jeg at udhule min muffin og fylde fyldet i – og putte marengsen ovenpå – det fungerer supergodt og er nemt at have med at gøre♥

IMG_5570

Jeg valgte at dele min kage i 2 og lave 2 slags fyld: en med hindbær og hindbærmarengsskum og en med æblemos med lakridsgranulatmarengs – toppet med salt lakridssirup fra Bulow ♥ Min favorit er den med lakrids, men jeg er også frygtelig glad for den skønne spise – og for det salt/søde ♥

IMG_5624IMG_5623

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *