Brydebrød med kærnemælk,musli og grahamsmel

IMG_5292-001IMG_5304

Om lidt skal jeg hente mine skønne unger i skole – vi er blevet et par dage ekstra i vores dejlige sommerhus og råhygger indendøre, mens det er koldt og mørkt udenfor ♥ Jeg fik lyst til, at forkæle mine kaosengle når de kommer hjem i dag – så jeg har været i køkkenet og tryllet med en rest kærnemælk som bare stod og ventede på at “blive til noget” ♥

Et dejligt brydebrød blev det til – med lige det jeg havde i skabet – det er som oftest de opskrifter som går rent ind – når fantasien bare får lov at styre ♥ Og det fik den i dag – det kom der dette brydebrød ud af – jeg holder af at lave mine boller til brydeboller af flere årsager..

  • Et par af mine skønne unger er bedst til brød uden for meget skorpe og det er skønt ved brydebrødet – der er nærmest ingen ♥
  • Bollerne behøver ikke formes pænt ( læs: det kan gå ret hurtigt og ungerne kan selv ) og det fordrer ingen bageplade med papir etc – blot en form – som evt. kan smøres lidt.
  • Bollerne holder godt på fugten, da de sættes op ad hinanden og holder sig derfor saftige længe – uhm… Alt i alt en win-win mulighed ♥ Bollerne kan sagtens lave som helt almindelige boller ♥

Ingredienser til 16-20 boller:

  • 50 g gær
  • 5 dl kærnemælk
  • 3 spsk olie
  • 3 æg
  • 2 tsk groft salt
  • 2 tsk brun farin
  • 1 dl kokosmel
  • 2 dl musli – din yndlings ♥ – eller gryn – havre,rug,spelt – det du har i køkkenskabene
  • 3 dl grahamsmel
  • 6 dl hvedemel – samt ca. 1 dl til æltning og udrulning ( så de ikke klistrer på hænderne )

Fremgangsmåde:

  1. Varm kærnemælken lidt og rør gæret ud i væsken.
  2. Tilsæt olie, æg,salt, farin, musli, kokos og grahamsmel.
  3. Rør hvedemelet i lidt ad gangen. Dejen skal være lind og klistret. Tag opvasken og lad dejen sætte sig i 5-10 minutter i mens.
  4. Lav 16-20 boller og sæt dem i en smurt form – bradepande eller som her en rund form. Du kan også sagtens sætte dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. IMG_5279
  6. Lad dem hæve i formen i ca. 30 minutter ( eller længere hvis det passer ind )
  7. Pensl brydebrødet med sammenpisket æg og pynt evt. med frø, kerner eller kokos – lige det du og dine holder af.
  8. IMG_5287
  9. Bag dit brød i ovnen ved 175 grader i ca. 30-40 minutter. Jeg valgte at give mit brød 30 minutter og vende det ud og så give det lidt endnu – uden formen – da vi fik lidt travlt med at få det helt færdigt ( vi fik pludselig gæster som gerne ville smage de nybagte boller ♥ )
  10. Nyd sammen med dem du holder af og opbevar brødet i en lufttæt pose eller beholder. Brødet holder sig fint saftigt i et par dage – og er også fantastisk når det ristes eller lunes ♥

IMG_5304IMG_5312

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *