Broccoli boller

IMG_6949IMG_6942

Nu rabler det da for dig,  Janne – det må du tænke, når du herinde finder broccoli boller ♥ Men nej – for jeg elsker dem !!! Udgangspunktet har jeg taget i Michelle Kristensens opskrift – og tilsat mine egne finurligheder og “mål” – jeg lover dig – du vil elske de her, hvis du bare kan “tåle” den mindste smag af broccoli. De er svampede og lækre – som brød og helt fantastiske – med en god skive ost eller skrabet smør..

De er lavet i blenderen på et øjeblik – herhjemme er det Merle der fremtryller bollerne – mens vi andre klarer resten af aftensmaden – og hun er god til det !! Spis bollerne med den bedste samvittighed – de er sunde ! I madpakken er de skønne med pålæg !

Jeg spiser dem som tilbehør til aftensmaden, til frokost og som mellemmåltid – et sundt indslag vel at mærke !

Ingredienser til ca. 12-15 stk.

  • 1 stk broccolihoved
  • 1-2 tsk flagesalt – jeg bruger en med chili
  • 4 store æg
  • 2 spsk FiberHUSK
  • ½ tsk bagepulver
  • 5 spsk kokosfibermel eller andet mel – f.eks. mandel eller grahamsmel
  • 5 g chiafrø – kan sagtens udelades

Fremgangsmåde:

  1. Skyld broccolien og skær den i små buketter – og put dem i din blender. Kør den godt med æggene til en ensartet masse. Tilsæt resten af ingredienserne og kør det ensartet.
  2. Sæt små boller af på en bageplade med bagepapir. Brug en spiseske og hjælp lidt med hænderne.
  3. Bag dine boller ved 185 grader i ca. 15 minutter – de skal tage lidt farve, men stadig være lidt bløde i det. Nyd dem lune og opbevar resten i en pose i brødskuffen – her holder de sig fint i 3-4 dage. Rist dem evt. på brødristeren hvis du spiser dem til morgen, så er de ekstra lækre ♥

IMG_6947

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>