Burgerboller

IMG_6434IMG_6470

I aften skal vi have kyllingebrugere – og der er derfor bestilt hjemmelavede burgerboller ♥ Det er jo udfordringen, når man bager så meget som vi gør – forretningernes boller, brød og kager falder ikke længere i helt så god jord ♥ Heldigvis elsker vi jo at lave nye opskrifter og ind i mellem er vi så heldige, at vores opskrifter bliver virkelig vellykkede – dét gjorde sig gældende for disse lækre burgerboller.

Så her kommer en god opskrift på burgerboller som de ser ud hos os – bollerne kan sagtens spises til morgenmad, frokost etc. dagene efter – det er en af de mest spiste boller hos os. Lav gerne en stor portion og hav dem i fryseren ♥

Jeg holder af at lave disse nogle timer før de skal bruges – så står de og hæver fint op på køkkenbordet i løbet af dagen og de er nemme at lave til boller en times tid før maden skal stå på bordet. Hvis du har behov for at give dem kortere hævetid, så brug en hel pakke gær i stedet for en halv.

Bollerne er nemme at røre på røremaskinen – de bliver lette og luftige af det  – alternativt må ærmerne smøges op og så er motionen klaret ♥

Ingredienser til ca. stk. 25 stk – heraf 10 store og 15 lidt mindre

  • 2½ dl vand
  • 2½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 spsk honning
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 5-10 g chiafør – kan sagtens undlades og skal ikke erstattes af noget.
  • 50 g smør
  • 4 æg
  • 300 g grahamsmel – eller andet grovere mel
  • 275 g sigtemel – eller hvedemel
  • 400 g hvedemel
  • æg til pensling
  • Sesamfrø eller og hvide/blå birkes til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæret ud i vandet og kom mælk og honning i. Tilsæt krydderierne og kom æggene i et ad gangen. Smelt smørret og kom det i dejen. Rør rugmel eller anden grov meltype i først og kom hvedemelet i tilsidst – hold lidt tilbage – dejen må endelig ikke være tør – skal tvært imod være meget klæg, da den sætter sig når den hæver.
  2. Når dejen har hævet – den bliver i al fald dobbelt størrelse, så ælt den let sammen på køkkenbordet og lad den hvile lidt, mens du laver bageplader og ovn klar.
  3. Form bollerne i den størrelse du vil – jeg lavede 10 store burgerboller og 15 mindre – til morgenmad og madpakker ♥
  4. Sæt bollerne på bagepladen beklædt med bagepapir og pensl dem med æg.
  5. Bag bollerne ved 185 grader i ca. 12-15 minutter.
  6. Tag dem ud og lad dem køle på en rist.

Bollerne holder sig fint saftige i et par dage i en pose eller lufttæt beholder.

Bollerne egner sig godt til nedfrysning.

IMG_6435

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>