No bake Cheesecake med Ananas

IMG_5807IMG_5799-001

Til Villads´fødselsdags brunch i weekenden fandt disse små kærligheder vej til min bageboble.. Afstedkommet af et indkøb af en ekstra gang flødeost ♥ Disse cheesecakes tager 10 minutter at lave, kan sagtens laves dagen før de skal bruges, skal ikke bages og kan varieres i ét væk – what´s not to like ♥ De er desuden lavet på light- flødeost og indeholder ikke ret meget smør eller sukker.

Vi lavede disse i 2 varianter – denne med frisk frugt – jeg havde ananas, men tænker at al frugt kunne være brugt. Den anden er denne med Nutella – som absolut også var skøn !En idé der bliver afprøvet snart er en variant med lakrids og lidt hvid chokolade – jeg lader høre hvordan de bliver ♥

Ingredienser:

  • 130 g digestive – almindelige eller fuldkorn
  • 75 g smør
  • 250 g flødeost – evt. light
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker eller gerne ½ kornene af en ½-1 vaniljestang
  • ca. 50-100 g frisk ananas ( eller en anden frugt du lige har liggende )
  • 200 ml piskefløde

Fremgangsmåde:

  1. Knus kiksene i en plasticpose og kom den i en skål – bland det smeltede smør i.
  2. Tryk blandingen ud i en form – f.eks. firkantet – 20 x 20cm eller i små muffinsforme – vælg nogle af karton.
  3. Pisk flødeost, sukker samt vanilje godt igennem med en håndmixer.
  4. Pisk fløden til skum i en anden skål. Rør fløden sammen med flødeostblandingen.
  5. Vend de friske ananas i.
  6. Smør blandingen ud ovenpå kiksebunden. Glat blandingen ud evt. med en ske – dampet i vand.
  7. Sæt din cheesecake i fryseren i ca. 5 timer – mindst og tag den op 2 timer før den skal serveres.

IMG_5811

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *