Cheesecakes med skyr

IMG_6856 IMG_6857

Af og til har man brug for en gang forkælelse – og det skal helst kunne laves hurtigt – som her hvor vi fik gode venner på besøg – havde bagt de lækre makronmuffins, men havde lyst til et eller andet… Cheesecakes – det var lige hvad vi havde lyst til… Men vi havde kun light flødeost og skyr… Så måtte vi jo sammensætte en opskrift som indeholdt det ♥ Det blev til denne – og det er ikke sidste gang vi laver disse – de er nemme og skønne – samtidig med at de er lidt mindre “syndige ” ♥

Her har vi lavet cheesecakes som faktisk ikke er helt så usunde som de lækre kager ellers kan være – faktisk kan de godt spises med rimelig god samvittighed ♥ De er nemlig lavet på skyr og på flødeost – light.

Disse lækkerier er så hurtige at lave, at det næsten er en skam at lade være – som en af mine kaosengle så sødt bemærkede ♥ Faktisk blev de også spist hurtigt – så hurtigt, at jeg ikke fik taget billeder af jordbær- varianten ;o)

Ingredienser – til 12 minicheesecakes

  • 175 g knuste oreo
  • 80 g smør
  • 130 g skyr
  • 130 g buko – light neutral
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 3 æggehvider – pastauriserede
  • 5 g flydende SØD
  • 6 hele oreos
  • 6-10 lækre jordbær eller lidt blåbær
  • lidt mandler groft skåret eller som flager

Fremgangsmåde:

  1. Knus dine oreos og bland dem med det smeltede smør. Pres massen ned i muffinsformene. Sæt formene på køl.
  2. Pisk hviderne stive og kom vaniljesukker i. Vend flødeost og skyr sammen til en ensartet masse – tilsæt SØD og smag til at mængden passer til dig ♥
  3. Vend skyr/ flødeostblandingen sammen med hviderne til en ensartet masse.
  4. Kom blandingen i formene og læg en oreo i de 6 af dem – pres dem en smule ned. Skær jordbærrene og læg dem i de resterende 6 forme – drys lidt mandler henover.
  5. Sæt dine cheesecakes på frost og lad dem stå til du skal bruge dem – tag dem blot op en times tid før de skal nydes ♥ De kan sagtens laves dagen før – eller 2. Hvis I ikke får spist alle og har taget dem op – så kan de godt holde sig en dags tid på køl – og de smager fantastisk stadigvæk ♥
  6. Variér dine cheesecakes alt efter din lyst og det du lige har i skabet – kun fantasien sætter grænser ♥ Skriv endelig herinde hvilke varianter du har held med – så kan vi dele de gode idéer ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>