Choko-nøddebunde med hvid ganache og friske bær

IMG_7177IMG_7218IMG_7226IMG_7167

Forleden dag kom nogle ganske særlige venner på besøg – venner som vi har savnet – som vi ikke har set på længe ♥ Venner som betyder så meget ♥

Mest af alt, havde jeg lyst til at putte en masse kærlighed ned i en kage, så meget at de kunne mærke det, når de spiste den, helt ind i hjertekullen ♥♥♥

Aftnen blev fuld af nærvær, glæde, oprigtighed og smil ♥ Fantastisk !

Kagen jeg valgte, at lave til dem, blev lidt et sats – jeg vidste at glæden ved chokolade var stor og derfor ville jeg gerne bruge alle 3 skønne af slagsen.. Den mørke chokolade kom sammen med en masse lækre nødder i bundene – den hvide kom i ganachen og den lyse blev tempereret og fik sin plads ovenpå kagen sammen med de lækre sommerlige bær ♥

Kagen er fantastisk – med knas fra bundene, blødhed fra ganachen og syrligt fra bærrene på toppen ♥ Kagen holder sig fint nogle dage på køl og bliver ikke ringere af at stå. Ganachen til kagen skal helst laves dagen før du skal servere den og piskes op, samme dag som den skal serveres. Bundene kan også sagtens bages dagen før du skal servere den. Vent blot med at pynte med bær og chokolade på toppen – så står det finest ♥

Efter at kagen her blev spist – spurgte vores skønne venners farfar, om ikke kagen kunne få lov at komme i Rytterknægten – så han selv kunne prøve den – og selvfølgelig – dét kan jeg på ingen måde sige nej til – sikke en kadeau at han, efter at have hørt om den, har lyst at lave den… Måske har den alligevel kunne mærkes i hjertekullen… ♥

Ingredienser:

Choko-nøddebunde:

  • 300 g blandede nødder
  • 150 g god mørk chokolade – gerne 70-80%
  • 6 æggehvider
  • 5 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 80 g smør
  • Ingredienser – hvid chokolade ganache:
  • 250 ml fløde
  • 500 g hvid chokolade – af god kvalitet

Ingredienser – top:

  • blandede bær – efter dit eget valg – alt kan bruges
  • 100 g god mælkechokolade

Fremgangsmåde – hvid ganache:

  1. Varm fløden i en gryde og tag gryden af varme, lige før det koger – så snart du kan se at der begynder at være små antydninger af bobler under overfladen.
  2. Hæld chokoladen i og lad den stå et øjeblik – ½ minut, inden du rører forsigtigt. Rør til massen er homogen. Hæld blandingen i en skål og dæk skålen til med film.
  3. Lad filmen røre ganachen, så den slutter helt tæt på ganachen – så du undgår at der dannes kondens og der kommer vand ned i ganachen.
  4. Næste dag tager du den afkølede og næsten stive ganache ud og pisker den ved lav hastighed et øjeblik. Herefter ved fuld hastighed, til ganachen har sat sig og stivner.

Fremgangsmåde- bunde:

  1. Blend nødderne, så meget du har lyst – jeg kan bedst lide at bundene knaser – så jeg hakkede ½ fint og ½ blot en smule.
  2. Pisk hviderne til marengs sammen med sukkeret.
  3. Smelt chokoladen sammen med ½ af smørret og bland det hele sammen.
  4. Hæld bundene i 2 forme a ca. Ø 24cm. Bag dine bunde ved 175 grader i ca. 15 minutter – de skal give meget lidt efter ved et let tryk, men have god fast overflade. Lad dem køle lidt og løsn dem fra formene – lad dem køle helt af.
  5. Læg bunden på et kagefad og smør halvdelen af ganachen ovenpå – læg den sidste bund ovenpå og smør igen med ganache. Pynt med bær og smelt mælkechokoladen – pynt som du selv synes – her har jeg blot dyppet en gaffel og hvirvlet den hen over – tilfældigt ♥

IMG_7173IMG_7216

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>