Chokolade-espresso crinkle cookies

IMG_5014

I morgen får jeg besøg – et besøg jeg har set frem til.. En ganske særlig pige med kæmpe talent indenfor mange ting – heriblandt fotografering kommer forbi og vi skal snakke fotografering, madblogs, børn og meget andet ♥

Vi skal have nogle lækkerier- at spise og at fotografere.. Valget faldt blandt andet på disse skønne og smukke chokolade-espresso crinkle cookies – de må da kunne give nogle spændende og smukke billeder ♥

Disse cookies skal køle eller fryse nogle timer – gerne natten over, så lav dem lidt før de skal bruges – de er bestemt nemme og umagen værd ♥

Udenpå er de sprøde og lækre- indeni bløde og lidt muffinsagtige på den helt rigtige måde – prøv dem ! Denne type cookie vil komme på bloggen som andre udgaver – bla. en udgave med massevis af skøn citron ♥

Ingredienser:

  • 120-140 g mel
  • 35 g usødet kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 3½ tsk espressopulver
  • ½ tsk salt
  • 150 g god mørk chokolade – f.eks. callebaut 70,6%
  • 135 g brun farin
  • ½ dl olie – f.eks. olivenolie
  • 50 g smeltet smør
  • 2 spsk sirup – jeg brugte lys sirup
  • 2 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • evt. flødekaramel eller lidt dulce leche.
  • 30 g sukker – til at trille kuglerne i
  • 60 g flormelis – til at trille kuglerne i

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel, kakao,espressopulver,bagepulver og salt i en skål.
  2. Smelt den mørke chokolade.
  3. Pisk farin,olie,smør og sirup i en anden skål, pisk æg og vaniljesukker i – bland melblandingen i og tilsæt den smeltede chokolade, dejen skal være sej og lidt tung i det – men stadig flydende ( den sætter sig når den komme på køl pga. den mørke chokolade, så du kan trille kugler af den ) så spæd op med lidt hvedemel for at få konsistensen.
  4. Pak dejen ind i vitawrap – lad vitawrap gå helt ned til dejen, så der ikke dannes kondens og læg den i køleskabet i nogle timer eller gerne natten over.
  5. Varm ovnen til 200 grader.
  6. Rul kugler af dejen ( hvis du har lyst til at give dine cookies en karamel midte som jeg har gjort her, så rul dejen om karamellen – jeg har brugt hjemmelavet dulce leche, men du kan også bruge en almindelig flødekaramel)  og tril dem i almindeligt hvidt sukker – og herefter i flormelisen – den skal gerne dække dem godt.
  7. IMG_5003
  8. Sæt dem på bagepapir på en bageplade og bag dem i ca. 2 minutter – pres dem derefter lidt fladere med f.eks. en ske og lade dem bage i 10-12 minutter mere – hvis du giver dem 10-12 minutter i alt vil de være meget chewy og hvis du vil have dem lidt mere sprøde og “crunchy” skal de have 12-14 minutter i alt.
  9. Tag dine cookies ud af ovnen og lad dem køle i ca. 3-5 minutter – inden du løfter dem over på en rist og lader dem køle helt af. Op bevar dem i en lufttæt dåse og nyd dem ♥

IMG_5009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>