Chokoladekage a la Villads med chokolade frosting

IMG_5816IMG_5821

Min skønne dreng har fødselsdag – 7 år – hvor blev de mon af ? Villads er fantastik – og sin mors største kritiker når det kommer til kage og bagværk ♥ Villads er meget selektiv i det han holder af – men når noget falder i smag – så er det virkelig “LOVE” ♥ Chokoladekage er en af hofnumrene – men det skal helst være den samme hver gang ( og det er hans mor ikke ligefrem specialist i ♥)

Denne chokoladekage er klæg – lidt konfektagtig i konsistensen – lidt i modsætning til den luftige men saftige chokoladekage som hans søster bager. Kagen er intens i smagen og “fylder” en masse – men er gennemskøn – både voksne og børn er glade for denne her. Vi valgte at lave en børneudgave i 2 af vores lag i kagen og en voksenudgave i et af lagene ♥ I børneudgaven er der blot lidt lys god Callebaut 33,3% i små stykker og i de voksnes er der tilsat lidt ristede hele valnødder ♥

Kagen er smurt op med – og pyntet med en lækker frosting – som selvfølgelig er valgfri – kagen kan sagtens stå alene – men Villads ønskede sig en “høj kage med massevis af krymmel ” ♥

Ingredienser til en lille bradepande eller 2 små springforme:

  • 6 æg
  • 200 g sukker
  • 100 g brun farin eller muscodavosukker
  • 2 vaniljestænger
  • 250 g smør
  • 150 lys chokolade
  • 75 g kakao
  • 3½ dl mælk
  • 2 tsk bagepulver
  • 300 g hvedemel

Fremgangsmåde – kage:

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Pisk æg med sukker, farin og vanilje let og luftigt.
  3. Smelt smørret og rør halvdelen af chokoladen i.
  4. Bland kakao, bagepulver og hvedemel med bagepulver.
  5. Tilsæt mælk og melblandingen skiftevis.
  6. Tilsæt resten af chokoladen –  hakket.
  7. Hæld dejen i de smurte forme.
  8. Bag din chokoladekage i ovnen i ca. 25 minutter.

Ingredienser – chokolade frosting:

  • 150 g smør – stuetempereret
  • 500 g flormelis
  • ca. 1 dl mælk – prøv dig frem – afhænger også af hvad du vil bruge frostingen til – om du skal sprøjte den ud eller “smøre op” med den.
  • 50 g kakao

Fremgangsmåde- chokolade frosting:

  1. Bland alle ingredienser sammen – pisk først stille og roligt og giv den tilsidst høj hastighed, så frostingen bliver let og luftig.
  2. Put frostingen i en sprøjtepose og pynt din kage fint.

Vi har valgt at bruge lidt frosting til at lægge mellem kagelagene og har smurt på siderne, så Villads kunne få sin ønskede “krymmelkage” – har en skøn søn som knuselsker krymmel ♥

Kagen holder sig i køleskabet i 5-6 dage – lav den meget gerne dagen i forvejen. Jeg valgte at smøre et fint lag topping på kagen dagen før Villads´fødselsdag og så pyntede vi kagen med ekstra topping og massevis af krymmel på selve dagen. Toppingen sætter sig og bliver “røre-ved-af-fingre-fast .

Hvis jeg skulle bruge kagen som en voksen kage, så ville jeg pynte kagen med store fine valnødder og måske lidt af den lækre hjemmelavede praliné.

IMG_5832IMG_5831

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>