Cookies med 2 slags chokolade og peanuts

 

IMG_3008

I går skulle vi til min skønne fasters fødselsdag i deres fantastiske sommerhus.. Dagen var lidt mørk og indbød til lidt bagehygge mens børnenes latter fyldte huset ♥

Bagehyggen blev til disse skønne cookies. Både voksne og børn herhjemme er glade for de sprøde cookies med store chokoladestykker og de knasende peanuts. sprøde udenpå og lækkert bløde indeni ..Specielt de voksne er begejstrede for kombinationen af sødt og lidt salt på toppen  ♥

Ingredienser ( til ca. 20 mellemstore cookies )

  • 175 g brun farin
  • 2 spsk vaniliesukker
  • 2 store æg
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver – gerne med top
  • 250 g hvedemel
  • 200 g Callebaut mørk 70,4% eller anden god mørk chokolade gerne 70%
  • 100 g Callebaut Hvid 28% eller anden god hvid chokolade eller hvid Toblerone
  • 100 g smeltet smør ( ikke blandingsprodukter ) ELLER
  • 1 dl smagsneutral olie ( majs-, solsikke eller vindruekerneolie)
  • 100 g saltede peanuts
  • lidt flagesalt
  1. Tænd ovnen på 175 grader – varmluft
  2. Pisk brun farin, vaniliesukker og æg til det bliver let og creme, det tager ca. 3-5 minutter. Sigt natron, salt, bagepulver og hvedemel og rør blandingen sammen. Rør det smeltede smør eller olien i. Vær opmærksom på at smørret ikke må være for varmt ( så smelter chokoladen, når den kommes i )
  3. Hak den mørke chokolade samt den hvide og rør den nænsomt i sammen med de salte peanuts. ( Om du groft hakker dine peanuts, er en smagssag )
  4. Dejen har godt af at trække i køleskabet en times tid – eller til lige før dine gæster træder ind ad døren ♥  Hvis du har brug for at bage dem med det samme, kan du sagtens det !
  5. Lav kugler på størrelse med en bordtennisbold ( eller den størrelse du synes godt om ) og sæt dem på bagepapir. Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 13  minutter – hold øje med dem efter de første 10 minutter. Dine cookies er færdige, når de er let gyldne i kanten – og de vil flyde mere ud og blive mørkere når de tages ud af ovnen – så giv dem endelig ikke for meget. Farven snyder en smule pga. den brune farin.
  6. Lad dine cookies afkøle på bagepapiret i 3-5 min. før du lader dem færdig køle på en rist. Drys dem med flagesalt når de tages ud af ovnen.
  7. Prøvesmag dem lune ( pas på de er vanedannende ♥ ) og opbevar resten i en lufttæt dåse. De holder sig sagtens en uges tid og kan tåle let opvarmning, hvis du får lyst til en lun cookie.

IMG_3011

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>