Dadelkugler

IMG_3655

I dag fik ungerne og jeg lyst til lidt sund slik.. Valget faldt på disse skønne kugler lavet på saftige dadler, lækker kakao og sunde mandler ♥ Nyd dem efter skole med ungerne eller til aftenkaffen – jeg forsikrer at børn som voksne vil falde for det sunde slik ♥ Kuglerne er desuden lette at variere alt efter hvad du holder af.  Nederst er en julet udgave som ligner havregrynskugler meget – dog uden alt smørret ♥ Herhjemme mener vi dog at havregryns udgaven sagtens kan spises – uanset juletid eller ej ♥ Alle er enige om at det er lidt hyggeligt at “tyvstarte” lidt på julerierne på denne måde ♥

Dadelkugler: 10-12 stk af hver

  • 8 saftige dadler
  • 1 lille spsk kokos olie
  • 50 g mandler
  • 30 g kokosmel
  • 1 spsk krokant
  • 2 spsk carob eller rå usødet kakao
  • 1-2 spsk vand 

Version med lakrids:

  • 8 saftige dadler
  • 1 lille spsk kokos olie
  • 50 g mandler
  •  1½ tsk lakridspulver
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 1½ tsk rå usødet kakao
  • 1-2 spsk vand
  • 100-150 g Callebaut 70,4% eller anden god mørk chokolade
  • 100-150 g Callebaut 28% eller anden god hvid chokolade

Den julede:

  • 10 saftige dadler
  • 1 lille spsk kokosolie
  • 50 g mandler
  • 50 g havregryn
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 1½ tsk kanel
  • 1½ tsk usødet kakao
  • 1-2 spsk vand eller kaffe
  • Kokosmel til at rulle dine julekugler i

Fremgangsmåde:

  1. Smelt kokosolien på panden og steg dine dadler – skær dem i lidt mindre stykker før de kommer på panden. Varm dem i et par minutter, så bliver de fint bløde og kører bedre i blenderen.
  2. Put dem i minihakker eller blender sammen med mandler og de øvrige ingredienser. Tilsæt vandet indtil massen har den konsistens som du ønsker dig.
  3. Tril massen til kugler og sæt dem på køl.
  4. Temperer chokoladen og dyp kuglerne i den. De julede kugler kan sagtens “tåle” både chokolade og kokos, men du kan sagtens vælge en af delene.
  5. Jeg brugte den hvide chokolade til kokoskuglerne og den mørke til varianten med lakrids. Jeg valgte at drysse de hvide med krokant og ananas og de mørke med lakrids og kokos. Vælg den pynt, som du holder mest af ♥
  6. Opbevar dine sunde dadelkugler på køl i en lufttæt beholder.

IMG_3657 IMG_3651

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>