De nemmeste osteboller – glutenfri

Her til morgen skal vi hygge om vores ældste kærlighed – Merle. Hun startede i o.klasse i forgårs….. I går sluttede hun 9.klasse… Det er vanvittigt som tiden går – hvor er vi heldige at have hinanden..
Villads og jeg er i køkkenet og har lavet en ny lækker opskrift på osteboller – nogle uden ost, da Elliot er mere til andre ting.

Bollerne er rørt på 8 min og så i ovnen – har du tid til at de kan hæve i 1 time efter de er sat på pladerne, har de rigtigt godt af det. I dag havde vi travlt og kunne ikke vente – og vi tror at resultatet bliver flot!


Ingredienser til 20 store eller 30 mindre boller

  • 1,5 l vand
  • 50 g HUSK
  • 50 g gær
  • 5 spsk sirup – jeg valgte en skøn gylden en af slagsen – brug den du holder mest af
  • 2 tsk kardemomme
  • 2 tsk æble eller balsamico eddike
  • 3 tsk sukker – jeg brugte kokossukker, brug brun sukker eller andet du lige har
  • 1,5 tsk salt
  • 250 g kartoffelmel
  • 200 g kikærtemel eller majsmel
  • 100 g hørfrø eller chia
  • 400 g rød mix fra Finax eller rismel – erstat med hvedemel hvis du ikke har udfordringer med gluten
  • olivenolie – til at dyppe din hånd i
  • pynt – f.eks. god cheddar, birkes, chia eller andet du holder af

Fremgangsmåde:

  1. Rør gær ud i vandet og tilsæt HUSK.
  2. Tilsæt resten af ingredienserne og rør på røremaskinen i 8-10 min
  3. Lav en lille skål med olivenolie klar som dukan dyppe din ene hånd i når du nu “former ” bollerne – jeg bruger en skraber og “scooper” dejen over og former en smule med min hånd – og slider den ned på bagepladen beklædt med bagepapir
  4. Når bollerne er scoopet over og klar behøver de ikke pensles – blot pyntet med det du har valgt
  5. lad bollerne hæve i op til 1 time
  6. sæt ovnen på 220g varmluft og sæt bollerne ind i 15 min – skru derefter ned til 200 og bag videre – de skal i alt have ca. 35 min.
  7. Vent med a skære bollerne til de er kølet af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *