Drømmekage med et uhyggeligt tvist

IMG_3530IMG_3532

Så er det efterårsferie lige om lidt ♥ Hos os står den på nærvær, tid, afslapning, sjov og ballade og selvfølgelig kage ♥ Kager der må pyntes og som sætter fantasien i fuld sving – her har vi rigtigt lavet sjov med hjemmelavede edderkopper, knogler på kirkegården og lækre vafler som indhyller vores lille (u)hyggelige kirkegård ♥ Vi glæder os til at sætte tænderne i den skønne kage som er en drømmekage med et lille tvist- i form af skøn smag af lime og citron. På toppen den lækreste børnevenlige mælkechokolade frosting med oreo smulder ♥ SÅ kan Halloween bare komme an ♥

Ingredienser til en stor springform

  • 6 æg
  • 350 g sukker
  • 100 g marcipan
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 375 g hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • 100 g smeltet smør
  • skal af 2 små lime og 1 citron
  • saft af 1 lime og 1 citron
  • 2 dl lun mælk
  • evt. 8-10 oreokiks

Mælkechokolade frosting:

  • 100 g Callebaut 33% – eller anden god mælkechokolade – evt. med orangesmag.
  • skal af 1/4 appelsin
  • 50 g smør
  • 50 g flormelis
  • 100 g flødeost – ikke light

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 185 grader varmluft
  2. Pisk æg og sukker samt vaniljesukker godt – det skal blive fint hvidt og tykt.
  3. Vend skiftevis smør, saften af lime/citron og mælk i . Sigt mel og bagepulver sammen og tilsæt til dejen lidt af gangen. Vend marcipanen i til sidst.
  4. Start med at beklæde bunden af din form med bagepapir – hvis du, som vi, ligger en lille overraskelse i bunden – i form af oreokiks. Hvis du bager kagen uden kiks, behøver du ikke bagepapiret, men blot at smøre din form.
  5. Her har jeg valgt at give kagen lidt “sjov” sammen med mine skøre børn – det endte med, at vi fandt pastafarverne frem og slog os løs ♥ Teknikken er at dele dejen op ( pas endelig på ikke at slå luften ud af dejen – den vil smage lige så godt men hæver ikke op ) i det antal farver man ønsker sig og så få indfarvet dejen. Man tager en skefuld dej og sætter i midten af springformen. Herefter næste farve – direkte i midten af den dej der allerede ligger – sådan bliver man ved til der ikke er mere dej tilbage – dejen vil se cirka således ud:

IMG_3491IMG_3498

Bag kagen i ovnen i ca. 30-35 minutter – alt afhængig af hvilken størrelse form du har valgt. Test om kagen er færdig ved at stikke i den. Lad kagen køle helt af på en rist.

Lav din chokolade frosting mens kagen køler.

  1. Smelt din chokolade og lad den afkøle lidt. Det er vigtigt at du kun lige får al chokoladen til at smelte – den skal ikke være særlig varm.
  2. Pisk den stuetempererede smør og flødeost sammen og tilsæt flormelis. Når det er pisket godt sammen og er luftigt, tilsættes den afkølede chokolade samt den fintrevne appelsinskal.
  3. Sæt toppingen på køl indtil du skal pynte kagen.

IMG_3517IMG_3526

Her har vi valgt at smøre frostingen på hele kagen og sætte vafler på hele vejen rundt. På toppen har vi smuldret Oreo kiks og pyntet med hjemmelavede figurer af lakridsfudge ( denne er blot varmet op – så kan den modelleres som man ønsker den og det er noget lettere end f.eks. fondant ♥) Der er også drysset lidt knogler i sukker ud på vores kirkegård for at skabe endnu mere uhygge ♥

Pynt din kage præcis som du har lyst – hvis der er børn i nærheden har de med garanti et bud på hvordan den skal se ud ♥

Er kagen tiltænkt voksne – kan farven blot udelades og der kan laves et fint mønster af den skønne chokoladefrosting.

Håber at I får en skøn efterårsferie og at magien også spreder sig i jeres køkkener ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>