Galette med karamelliserede figner

IMG_7571

Forleden dag kom min mor forbi med de skønneste figner – plukket i hendes dejlige have ♥ Jeg elsker figner, men der var mange… Derfor besluttede jeg at de skulle indgå i en ny opskrift, som det jo ofte sker, når jeg er heldig at have noget i køleskabet som er i fare for ikke, at blive brugt ♥

Jeg har længe gået med tanken om at eksperimentere med den rustikke fætter til de dejlige tærter – nemlig galetten.. Her er den så – i en grovere udgave – knasenden og meget rustik – men skøn ! Brug galetten med alle typer af frugt fyld – og hvem ved, måske kommer den snart på bloggen fyldt med andre lækkerier – der rummestere i al fald lidt tanker omkring det, for bunden var fantastisk lækker – og super nem !

Ingredienser til en galette – ca. 6 mennesker:

  • 125 g hvedemel
  • 125 g ølandshvede eller anden grovere meltype
  • 125 g smør
  • 1 stor tsk groft salt
  • ca. ½ dl vand
  • 5-6 figner
  • 100 g sukker
  • 150 g nougat eller marcipan

Fremgangsmåde :

  1. Bland hurtigt alle ingredienserne sammen og stil den til side – gerne på køl, mens du forbereder fignerne.
  2. Smelt sukkeret i en pande og skær fignerne i skiver af ca. 1 cm. Læg fignerne i sukkeret og lad dem få lidt karamelfarve – vend dem så de får på begge sider. Tag panden af varmen og lad det køle et øjeblik – vær bare opmærksom på at de ikke må blive for kolde, da karamellen vil stivne og gøre det helt umuligt at få fra panden ;o)
  3. Rul dejen lidt ud eller gør som jeg ; læg dejen i din form og brug et glas til at presse den godt ud – og godt op ad siderne.
  4. Læg skiver af nougat eller marcipan i galetten og kom fignerne og karamel ovenpå.
  5. Buk siderne på galetten ned over og pensl med smør på oversiden – jeg dryssede med lidt perlesukker før jeg satte min i ovnen.
  6. Bag din galette i ovnen i ca. 45 minutter ved 180 grader. Læg evt. stanniol over galetten efter de første 25 minutter, for at den ikke bliver for mørk.
  7. Server gerne lun ( den holder sig lun et par timer ) og gerne med en klat is, flødeskum eller vaniljecreme til.
  8. Opbevar galetten på køl – her er den skøn i 2-3 dage ♥

IMG_7581 IMG_7583

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>