Gateau Marcel med et tvist

IMG_4792

Denne skønne chokoladekage har længe stået på min “to-do-liste” men jeg har viet lidt udenom den, fordi den roses i lange baner – af glade amatører, men også af dessertkokke verden over.. Så den har været omspundet af lidt ærefrygt ♥ Mennnn – det viste sig at være fuldstændig uden grund – den er nem at gå til og der er ikke meget der kan gå galt.. Og den er virkelig det hele værd !!! Den er fantastisk – både til voksne og til børn. Lav gerne kagen dagen før den skal bruges – det gør den bare ekstra lækker. Jeg valgte at servere den lækre daim islagkage til – men en kugle vaniljeis ville også klæde den fantastisk ! Står du og mangler Nytårs desserten – så kunne denne her være et godt bud ♥

 

Pssst: Kagen blev spist før jeg nåede at tage et billede af den, udskåret – der kommer billede af det snart, da det er vedtaget at kagen skal bages igen, inden længe ♥

Ingredienser – til 10-12 personer – springform på 22 cm

  • 200 g Callebaut 70,6 % eller en anden god mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 6 æggeblommer – pastauriseret
  • 9 æggehvider – pastauriseret
  • evt. Daim i små stykker, kakao eller chokoladespåner

Fremgangsmåde:

  1. Hak chokoladen groft og smelt den med smørret  – rør til det er en lind masse. Dette kan gøres på flere måder:  smelt smørret i microovnen og tilsæt chokoladen – varmen fra det smeltede smør, kan sagtens smelte chokoladen. Du kan også vælge, at smelte det hele over vandbad eller at smelte chokolade og smør nænsomt i microovnen – det må endelig ikke bliver meget mere end håndvarmt, da det vil ødelægge chokoladen.
  2. Pisk æggeblommerne og 2/3 af sukkeret luftigt i en skål. Rør forsigtigt chokoladeblandingen sammen med æggesnapsen.
  3. Pisk æggehviderne stive i en anden skål og bland den sidste 1/3 af sukkeret i undervejs. Vend de piskede æggehvider i chokoladeblandingen med en dejskraber.
  4. Smør din springform og drys den med sukker – dette for at kagen lettere slipper bunden når den skal ud af formen. Fordel 1/2 af chokoladedejen i formen og bag den i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter. Den ser lidt ubagt ud, og vil falde sammen – det er meningen ♥
  5. IMG_4761
  6. Stil resten af dejen i køleskabet til den bagte bund er kølet helt af.  Herefter fordeles resten af dejen på den afkølede bund- glat den pænt ud og sæt den på køl – gerne natten over.
  7. Løsn kagen fra formen med en kniv og pynt kagen som du har lyst – her har jeg pyntet med lidt sigtet kakao og lidt krymmel.

Dette er den chokoladekage som har bragt mest lykke – nogensinde, hos mig selv og hos dem som har smagt den.. Den er med i kapløbet om at blive tryllet til en dejlig nytårsdessert og børnene er vilde med den.

Klassisk Gateau Marcel er også fantastisk – men vi foretrækker klart denne udgave – der er massevis af dejlig chokoladesmag, mousse og en lækker chokoladebund – og så et element af knas i midten – prøv den hvis du som mig er chokoholic – du bliver ikke skuffet. Kagen holder sig i 6 dage på køl og bliver på ingen måde mindre lækker ♥

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *