Gulerodskage deluxe

IMG_6050IMG_6056

Sikke en dejlig formiddag – min skønne søster kiggede forbi til morgenmadshygge og hyggede – dét gjorde vi ♥ Efter en dejlig formiddag med snak og leg, trængte vi til at være lidt aktive – det blev til en masse småting, vi fik ordnet – men pludselig meldte bage-kage-trængen sig hos os ♥

Som så ofte før gik vi i køkkenet – og har her kreeret en dejlig gulerodskage – lige efter vores hoved – med massevis af lækre gulerødder, søde abrikoser, valnødder og skønne krydderier – for det skal jo smage af noget ♥ Den er virkelig saftig og er rig på smag – SÅ skøn.

Holder du også af gulerodskage ? Denne her er intens i smagen, cremet på toppen og fantastisk i maven ♥ Kagen kan bruges som den er til kaffen – og kan sagtens gøre sig som skøn dessert også. Lav den gerne dagen før du skal bruge den – og kom gerne toppingen på nogle timer før, så den når at sætte sig.

Ingredienser – til en springform på Ø26 – og ca. 10 personer

  • 150 g brun farin eller muscodavo
  • 100 g skyr eller yougurt
  • 1,5 dl olie – sagsneutral
  • 3 store æg
  • 2 tsk vanilje – ekstrakt eller 1 stang vanilje
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk muskatnød
  • 1 tsk ingefær  frisk eller stødt
  • ½ tsk salt
  • 50 g hakkede abrikoser
  • 100 valnødder
  • 4 store gulerødder – ca. 350 g
  • 200 g hvedemel – eller mandelmel

Ingredienser – topping:

  • 100 g flødeost
  • 50 g smør – stuetempereret
  • 100- 200 g flormelis – afhængig af hvor meget citronsat du bruger.
  • 1 stang vanilje
  • citronsaft og skal af en økocitron.

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 185 grader.
  2. Pisk brun farin og olie – og tilsæt skyr- indtil de er helt pisket sammen. Tilsæt et æg ad gangen og tilsæt vanilje.
  3. I en anden skål blandes hvedemel,bagepulver, ingefær, muskatnød, kanel og salt.
  4. Bland melblandingen sammen med olie/yougurtblandingen.
  5. Riv gulerødderne og hak de tørrede abrikoser samt valnødderne.
  6. Vend dem i dejen.
  7. Hæld dejen i en smurt springform på Ø 26 cm og bag den i ca. 30-35 minutter.
  8. Lad kagen afkøle helt før du kommer frostingen på.

IMG_6034IMG_6030

Fremgangsmåde – topping:

  1. Pisk alle ingredienser sammen og smør den på den helt afkølede kage.
  2. Toppingen sætter sig og bliver mere fast, men “stivner” ikke – den bliver ved med at være cremet og lækker – og kagen bliver på ingen måde dårligere i løbet af de næste dage – snarere tværtimod ♥

IMG_6049IMG_6040IMG_6054

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *