Hjemmelavet nutellla

IMG_6533IMG_6535

Her til morgen havde vi al den tid i verden vi ønskede os – i vores elskede sommerhus – forår og kærlighed i luften – uhm-faktoren var høj ♥ Inspireret af en dygtig pige her i blogland – Heidi fra DIY food blog – fandt vi på at skulle lave lidt Nutella – for vi skulle teste vores nye udstyr i sommerhuset – blenderen/ minihakkeren som fandt sted til mit lille køkken før vi flyttede hjem sidst ♥

Denne udgave er efter vores mening helt forrygende – ungerne elsker den og det gør deres forældre også ♥ Derud over har vores samvittighed det fint med at der ryger Nutella på de hjemmebagte boller hen over påsken ♥

Prøv den ♥

Ingredienser – til 2 syltetøjsglas

  • 80 g dadler ( ca. 7-8 stk )
  • 3 tsk god usødet kakao
  • 60-80 g mørk chokolade
  • 1 tsk vanilje -eller gerne korn af en halv stang god vanilje
  • 3 tsk olie – jeg bruger rapsolie – bare en der er smagsneutral
  • 200 g hasselnødder
  • 2 tsk sirup – jeg bruger ahorn
  • 1-4 tsk mandelmælk – eller almindelig mælk
  • evt. lidt flydende sød – eller lidt sukker – hvis du vil have din Nutella mere sød ♥

Fremgangsmåde:

  1. Rist dine hasselnødder og gnid skallen af – rist i ovn ved 175 grader i ca. 5 minutter og gnid skallerne af med et viskestykke.
  2. Blend hasselnødderne til smør i din blender eller minihakker – det tager ca. 3 minutter. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det rigtigt godt sammen, til det har den konsistens du ønsker dig – husk at det sætter sig lidt, når det kommer på køl..
  3. Hvis konsistensen “driller” dig lidt – så tilsæt evt. mere mælk eller lidt olie.
  4. Nyd den lidt lun ( det bliver den, når massen bliver blendet længe ) og sæt det i køleskabet i et lufttæt glas. Her holder den sig sagtens i et par uger – men tro mig, det får den nok ikke lov til ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *