Luksus boller / hvedeknopper

IMG_6890IMG_6902

Som I muligvis har bemærket, poster jeg ikke så ofte som jeg har gjort.. Det er ikke manglende vilje, men manglende tid ♥ Det betyder ikke at jeg bager ret meget mindre, men blot at opskrifterne kommer lidt mere i “blokke”, fordi jeg samer sammen på min gammeldags papirblok ;o) og udgiver og blogger, når tiden og chancen byder sig ♥ Grunden er fantastisk; jeg er startet på job igen efter et år, hvor der er sket en masse ♥ Jeg er heldig og jeg ved det – har nu et job som gør mig glad helt nede i maven og som hver morgen lader mig vågne til tanker som ” hvor jeg dog glæder mig til at komme på job – gad vidst hvad dagen bringer “♥ Det er lang tid siden jeg har haft det sådan og det er fantastisk – jeg føler mig meget heldig ♥

Sikke en smøre fra mit liv – håber det er ok med jer ♥ Jeg synes blot at I lige skulle have en lille forklaring – mange af jer har nemlig været rigtigt søde og har spurgt ærligt til grunden – skønt at I gør det ♥

Her kommer en opskrift som har vundet indpas i mit køkken – som en fast bestanddel – til forkælelse – fødselsdage og til bededag – nemlig hvedeknopper som er super saftige og som holder sig sådan i flere dage efter de er bagt ♥

Bag dem, når I virkelig vil nyde en god hvid boller – jeg lover jer – I bliver ikke skuffede ♥

Denne opskrift har lidt inspiration fra den dygtige Hr.Meyer – som altid tilført og rettet i af mig, for dét der med at følge en opskrift er bare ikke min stærke side ♥

Jeg har tilført en bunke krydderier og har forkortet processen – tilsat min yndlingsingredienser – marcipan og kærnemælk ♥

Disse hvedeknopper bruger vi til en masse andet end blot til bededagsforkælelse – for de er da alt for lækre til. kun at blive nydt én gang om året ♥

Oprindeligt opstod idéen om hvederne fordi bagerne ikke måtte bage på store bededag – de opfandt derfor hvederne, som de bagte dagen før og som blot skulle flækkes og ristes dagen efter – på den måde fik kunderne nybagt brød og bagerne kunne holde “gang” i butikken på trods af at de ikke måtte bage ♥

Herhjemme elsker vi hveder og nyder også traditionen med at måtte spise hvidt brød til aftensmad ♥

Bollerne bliver ikke tørre – men er super saftige og lækre ♥

Ingredienser – 20 boller

  • 2½ dl lunt vand
  • 2½ lun mælk – jeg bruger altid kærnemælk – det tilfører skøn fugt
  • 20 g gær
  • 2 æg
  • 15 g flagesalt
  • ca. 5 g ingefær
  • ca. 5 g kanel
  • 10 g kardemomme – stødt eller stødte kapsler
  • 100 g marcipan
  • 50 g smør
  • 900 g- 1,1kg hvedemel

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæret ud i det lune vand og tilsæt mælken. Tilsæt krydderierne samt æg og rør godt. Riv marcipanen og rør den i. Rør hvedemelet i – dejen skal være meget lind – lidt klistret – den sætter sig meget under hævningen og skal endelig ikke være for tør ! Kom det kolde smør i til sidst og arbejd det ind i dejen.
  2. Sæt dejen på køkkenbordet og lad den hæve lidt mens du rydder op – ca. ½ time – eller gerne op til 2 timer.
  3. Tag lidt mel på hænderne og form ca. 20 boller og sæt dem på bagepapir. Læg et fugtigt viskestykke over og lad  bollerne hæve i 2-3 timer hvis du har tid, bollerne skal gerne klistre lidt op ad hinanden.
  4. IMG_6886
  5. Tænd ovene på 220 grader og lad den blive rigtigt godt varm !
  6. Pensl med kærnemælk.
  7. Bag dine hveder i ca. 12-15 minutter – nyd dem lune og gem resten til næste morgen – de er fantastiske som morgenboller – enten som de er eller flækket og ristet.

IMG_6896

Disse hveder bliver ikke tørre og holder sig fint i nogle dage i en lufttæt pose. Vi bruger dem også som luksus morgenboller eller fødselsdagsboller ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>