Hvid fudge med valnødder og knas

IMG_6159IMG_6163

Denne skønne fudge er lavet på 7 minutter i din microovn ♥

I dag har jeg hygget i min bageboble ♥ Min skønne svigerfar har fødselsdag i morgen og jeg laver desserten – denne skønne udgave af den klassiske Gateau Marcel – med karamelliserede valnødder, med skøn semi freddo is med karamel overtrukne valnøddestykker ♥

Men med mig i boblen var en masse af de skønne valnødder som jeg var heldig at få forærende forleden dag – af selvsamme svigerfar ♥ Og jeg fik lyst til, at lave lidt mere trylleri med de lækre nødder – det blev til denne fløjlsbløde fudges – med massevis af nødder og hvid chokolade. Jeg har valgt at lave en knasende bund af makroner – den kan du udelade hvis du vil have den mere “plain” ♥

Ingredienser – til en form på ca. 15 x 15 cm. – ca. 30 små stykker

  • 2/3 kondenseret mælk
  • 150 g hvid callebaut 28% eller anden god hvid chokolade
  • ½ tsk vanilje ekstrakt
  • 1 tsk groft salt
  • 100-200 g groft hakkede valnødder
  • 10 makroner
  • evt. lidt lakrids granulat eller flagesalt til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Hæld den kondenserede mælk i en skål som tåler microovn og giv den 1 minut. Tilsæt den hvide chokolade og giv det 2 minutter. Rør godt rundt med en dejskraber.
  2. Giv det endnu 1 minut – nu begynder det at opføre sig mere som fudge – tykner lidt. Tilsæt vanilje ekstrakten og giv endnu et minut.
  3. Giv fudgen de sidste 2 minutter – eller blot 1 minut – alt efter din ovns styrke.
  4. Tilsæt de groft hakkede valnødder og vend det sammen.
  5. Put makronerne i en frysepose og mas dem – put dem i en form beklædt med bagepapir og pres det lidt ud. Hvis du vilhave en bund som hænger mere sammen, så smelt en smule smør og hæld over. Dette vil dog gøre at bunden ikke bliver helt så sprød.
  6. Kom fudgen ovenpå og glat den ud – sæt din fudge på køl i ca. 3 timer – eller giv den ½ time i fryseren – pynt din fudge og skær den i små stykker og server den til en skøn kop kaffe ♥

Opbevar dine fudges i køleskabet – hvor de sagens holder sig i op til 2 uger.

IMG_6154IMG_6158

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>