Peanut karamel lækkerier

IMG_6363IMG_6380

Min mor havde fødselsdag i sidste weekend og søndag hyggede vi om hende – hun ønskede sig, heldigvis at jeg lavede en kage eller to – det blev til 4 små lækkerheder.. Én af dem blev disse lækre snaks – med dejlig karamelagtig konsistens – med med masser af bid pga. det lækre peanutbutter og knas fra rugfras.

Det er bestemt ikke sidste gang, disse lækkerier finder vej til mit køkken og jeg tror at de bliver genstand for min trang til eksperimentere – med smagen  for konsistensen er fantastisk og må ikke ændres..

Jeg vil beskrive disse som slik – en lækker og crunchy én af slagsen.. Der er masser af bid og smag. De holder sig friske længe når de opbevares på køl.

Ingredienser:

  • 250 g honning
  • 250 g peanutbutter – med stykker af jordnødder
  • 60 g all bran eller lignende – jeg brugte en blanding mellem rugfras og cornflakes
  • 50 g saltede peanuts – evt. groft hakkede
  • 75 g ristet kokosmel
  • 75 g nøddekrokant – har du ikke det, så tag 75 g rugfras, all bran eller lignende i stedet for
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Rist kokosmelet i ovnen ved 175 i ca. 5 minutter – hold øje med det, det bliver hurtigt mørkt.
  2. Kog honning og peanutbutter og lad det være over varmen indtil massen er glat.
  3. Tilsæt all-bran, peanuts samt kokosmel og lad det køle lidt.
  4. Rul massen ud mellem 2 stykker bagepapir – ca. 2-3 mm. Skær massen ud i fine firkanter eller trekanter – jeg bruger min pizzaskærer.
  5. IMG_6362
  6. Smelt eller temperer din chokolade og pynt stykkerne – drys evt. med krokant eller flagesalt.

Gør dig selv den tjeneste at smugspise en af lækkerhederne mens de endnu er lune – mums, siger vi bare ♥ Opbevar dine lækkerier i en lufttæt beholder i køleskabet – her holder de sig sagtens i 10 dages tid – knasende sprøde og lækkert chewy.

Nyd ♥

IMG_6379

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *