Nougatmousse-kage med nødder og kiksebund

IMG_6563IMG_6584IMG_6564IMG_6555

For et par uger siden, havde min dejlige mand fødselsdag ♥ Og selvfølgelig skulle han fejres med kage ♥ Jeg ved jo hvad han holder af og satte mig for at forsøge at sammensætte en ny kage som indeholder alt det han sætte højt, når jeg bager.. Det blev til denne skønne kage med bund af kiks og knasende nødder, et lag med hvid chokolade med massevis af grofthakkede nødder og en fløjlsblød top med massevis af nougat ♥

Kagen er virkelig nem at lave og tog ca. 20 minutter at lave – herefter skal den blot sætte sig i køleskabet – men den kan sagtens serveres samme dag som du laver den, hvis du har lyst til det. Kagen kræver ganske få ingredienser og kan varieres med den type af nødder, mandler og chokolade som du holder af.

Ingredienser – kage med diameter på 22cm – til ca. 8 kageglade personer

Bund:

  • 150 g smør
  • 1 tsk flagesalt
  • 150 g digestive kiks eller grovkiks
  • 150 g blandede nødder/mandler

Nøddelag:

  • 200 g chokolade – jeg brugte hvid
  • 200 g blandende nødder

Top –  inspireret af dygtige Nicolas Strangas:

  • 8 blade husblas
  • 375 g nougat
  • 2½ dl mælk
  • ½ l fløde

Fremgangsmåde:

  1. Hak/ blend nødder med kiks og nødder – og smelt smørret. Bland det hele sammen og pres det ned i bunden af din form – jeg bruger en almindelig springform – som jeg forer i bunden med bagepapir – så ved jeg at den slipper så nemt som ingenting, når jeg skal anrette og skære kagen ♥
  2. IMG_6547
  3. Til nøddelaget smelter du blot chokoladen nænsomt og tilsætter de grofthakkede nødder/mandler.
  4. Smør blandingen ovenpå kiksebunden.
  5. Læg husblassen i blød i rigeligt vand.
  6. Bring mælken i kog og når den koger, så kom den udblødte husblas i mælken – rør til den er helt smeltet. Hæld 1/3 af den varme mælk over nougaten. Pisk med et piskeris, til blandingen er glat og fin – tilsæt resten af den varme mælk og pisk til blandingen har samme fine glatte konsistens.
  7. Pisk fløden til en yougurtagtig konsistens i en anden skål. 
  8. Når nougatblandingen er mellem 35-45 grader – så rør den i fløden – ad ca. 3 gange. Kom nougatmoussen ovenpå nøddelaget og sæt kagen på køl et par timer. Den sætter sig hurtigt.
  9. Pyt kagen som du har lyst – drys med lidt lækker kakao eller som vi har gjort – blot med et par påskeæg på toppen ♥

IMG_6551

Kagen faldt i smag hos både børn og voksne og specielt fødselaren satte pris på at alle komponenter i kagen, var af yndlingsslagsen ♥♥

IMG_6560IMG_6570

Kagen holder sig frisk og god i ca. 3-4 dage i køleskabet.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *