Kanelsnurrer-ren kærlighed a la os

IMG_5154IMG_5142

Disse snurrer er bagt med om end mere kærlighed end normalt.. Opskriften er lavet med tanke på en person som ikke er her mere, men som lever for fuld styrke i mit hjerte ♥ Jeg ved, at lige præcis denne opskrift ville have bragt store smil og fyldt mave hos ham, som de er tiltænkt.. Bare tanken om dét giver mig smil på læben – og i hjertet ♥ De ville nok have frembragt kommentarer som; Søs, hvorfor er det lige, at du kun har bagt 30 stk ?? Og Hvornår bager du dem igen ?? ♥

 I vores snurrer er der ingefær og massevis af dejlig marcipan – det giver dem den der duft og smag af ren luksus.. Dette er en af de få bagerier, som alle i familien bare knuselsker – hvilket gør dét at bage dem til en endnu større luksus ♥ Bag gerne en ekstra portion og smid dem i fryseren – så du altid har lidt lækkerier i fryseren til en hyggestund ♥ Kanelsnurrerne skal blot bage i 10-15 minutter, så de er hurtigt lavet – endnu en grund til at lave en ekstra plade ♥

Lad dig ikke forskrække af fremgangsmåde – listen – jeg har brugt ekstra plads på denne, da jeg gerne vil forklare hvordan de laves – de er virkelig nemme, men kræver blot forklaring til den første ♥

Ingredienser dej – til 30 stk

  • 50 g gær
  • 5 dl kærnemælk
  • 100 g smør – stuetempereret
  • 4 æg – stuetempereret
  • 100 g lys rørsukker
  • 1½ tsk stødt ingefær
  • 1 tsk groft salt
  • 1 ½ tsk kanel
  • 1 spsk vaniljesukker
  • ca. 700 g hvedemel

Ingredienser – remonce:

  • 150 g smør stuetempereret
  • 150 g brun farin
  • 150 g marcipan – revet
  • 2 spsk kanel

Fremgangsmåde:

  1. Varm de 3 dl af kærnemælken sammen med smørret – jeg bruger som altid min microovn. Varm til smørret er smeltet. Hæld blandingen i en røreskål – (jeg brugte min køkkenmaskine, da dejen skal rører længe og være meget lind når den er færdig..) og tilsæt de sidste 2 dl af kærnemælken og rør gæret ud i den lune blanding. ( disse 2 step for at mælk/smør blandingen ikke er for varm og ødelægger gærets virkning)
  2. Tilsæt krydderier, salt og sukker og rør godt. Rør æggene i og tilsæt hvedemelet – ca. 200 g ad gangen. Dejen skal være meget lind og klistrer – den skal være glat og jævn at se på, men det er vigtigt at den ikke får for meget mel.
  3. Lad den stå og hæve en times tid i skålen.

Når dejen er hævet hælder du den ud på et meldrysset bord eller æltemåtte og ælter den en smule – pas på ikke at ælte al luftigheden ud af dejen.

  1. Rul dejen ud i et retangel på ca. 50 x 60 cm i en tykkelse på max 0,5cm.
  2. IMG_5133
  3. Rør remoncen sammen til en jævn og ensartet masse. Rør alle ingredienser sammen på en gang.
  4. Smør remoncen ud på dejen i et tyndt lag – det er faktisk dette step der tager mest tid ♥
  5. Fold dejen på midten – så din dej stadig er ca. 60 cm lang. Skær “strimler” af dejen – ca. 20-30cm – altså på ca. 2-3 cm i tykkelse. Prøv dig lidt frem – hvordan de er at snorre.
  6. IMG_5134
  7. Hver strimmel skæres op til ca. 1½-2 cm fra toppen. De 2 strimler snorres rundt om hinanden og “rulles” som du har lyst – vi har ladet toppen folde “indad” og snoet enderne ind under – så der dannes en hjerteformet snurre ♥
  8. IMG_5135IMG_5140

Du kan også vælge at flette med 3 strimler – det har vi forsøgt her – og det er hyggeligt og nemt.

IMG_5157

I modsætning til almindelige kanelsnegle holder snurrerne perfekt på det skønne fyld – og dét kan vi lide herhjemme ♥

Snurrerne er fantastisk saftige og de er nemme at have med at gøre – dejen er god at håndtere – for børn og voksne – her har Merle hjulpet mig og hun havde ingen udfordringer med dej eller teknik ♥ Har du problemer med at forstå min forklaring – så skriv endelig til mig – så jeg kan rette min forklaring til ♥

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Lad snurrerne hvile på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 30 minutter. Sæt maks 9 på hver bageplade – de hæver ret godt op når de får varmen ♥
  3. Pensl dine snurrer med æg eller kaffe og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minutter – hold godt øje med dem.
  4. Lad dine snurre køle lidt på bagepladen og flyt dem så over på en rist og lad dem køle helt færdig – hvis de ikke skal serveres nybagte. Læg dem i en pose og luk tæt – på denne måde holder snurrerne sig fint saftige i 2-3 dage. Lun dem evt. i ovnen i 3-5 minutter ved 175grader hvis du har lyst til dem lune.

Hvis du vil fryse snurrerne ned, så giv dem blot 8 minutter ( alt efter størrelse) – så de kun lige tager en smule farve. Så kan du varme dem i ovnen når de skal bruges – og de virker fuldstændigt nybagte igen ♥

IMG_5146-001IMG_5152

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>