Karamelliserede brownies

IMG_6910 IMG_6909

Så blev det bededagsferie og vi har kun ting vi glæder os til ♥ venner vi skal hygge med og familie som skal forkæles ♥ Torsdag var det farfar der blev forkælet med de skønne hvede/ luksusboller som I kan finde opskriften på lige her.

Fredag stod på hygge og ungerne og jeg hoppede i køkkenet og lavede denne lækre brownie – en hurtig og meget nem opskrift, som Merle laver selv – i dag hjalp jeg dog til ♥ Opskriften er oprindeligt fundet hos dygtige frk.cutecarbs – besøg hende på www.cutecarbs.com ♥ Som altid har jeg ikke kunne lade være med at skifte lidt ud og putte andet ind – men grundtanken er den samme. Dette er en skøn brownie, klæg, chewy og med blød og sprød karamel på toppen ♥

En kage som er vidt forskellig – om den serveres tempereret eller fra køleskabet – prøv den ♥

Ingredienser – til en form på ø 22 cm – til ca. 8 personer

  • 100 g smør
  • 3 æg
  • 3 dl lys rørsukker
  • 1½ dl hvedemel
  • 5 spsk usødet kakao
  • kornene fra 1 vaniljestang
  • 1 knivspids salt
  • 135 g lys chokolade
  • evt. ½ dl frysetørrede hindbær eller kakaonips
  • ½ dåse kondenseret mælk – eller ca. 200 g ( hvis du mangler ideer til hvad den sidste halve dåse skal bruges til, så gør som vi altid gør – lav lækre nemme Bounty – se opskriften her

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smøret og bland de øvrige ingredienser i en anden skål.
  2. Rør smøret i og til sidst den hakkede chokolade samt hindbær.
  3. Smør en form eller lav dne muffinsforme klar – her anbefaler jeg dog at du laver kagen i en form og skærer den til stykker bagefter – denne opskrift er meget klæg og skøn, og den har ikke altid helt lyst til, at slippe muffinsformene.
  4. Bag dine muffins ved 175 grader i ca. 20 minutter.
  5. Hæld den kondenserede mælk over den let ubagte kage – det er dog vigtigt at kagen har overflade og kun virker lidt ubagt i midten. Bag kagen videre i ca. 10-15 minutter ved 195 grader – karamellen skal blive helt mørk i det – så er den sprød ovenpå og chewy og blød nedeunder ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>