Koldhævede boller med flakes og tranebær

IMG_7109IMG_7116

I morgen tidlig har vi god tid ♥ Vi ved, at vi har en nat i vente med kontrol vækning af vores skønne Villads fordi vi skal observere ham over natten – forhåbentlig går alt som det skal, så vi i morgen kan sætte os til et veldækket morgenbord, trætte, men glade ovenpå en skør nat ♥ På bordet kommer disse skønne boller til at stå – børnene har bestilt dem og jeg laver dem – det er vist en god deal – for os alle ♥ I bollerne er nogle af de ingredienser som de holder allermest af – flakes – her har jeg brugt de lækre glutenfri c-flakes fra urtekram og så lækre saftige tranebær ♥

Boller er hurtigt rørt sammen og står og hygger sig på køkkenbordet mens vi andre sover – næste morgen formes de med en ske til boller eller små flutes som her – og bages i ca. 15 minutter ved 200 grader – og voila – kærlighed i brødform ♥

Ingredienser til ca. 15 stk.

  • 5 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 1 spsk honning
  • 2 tsk kardemomme
  • 2 tsk maldon saltflager
  • 4 dl ølandshvede
  • 3 dl hvedemel
  • 2 dl durummel
  • 3 dl c-flakes – evt. en ekstra dl til at pynte med
  • 1-2 dl tranebær

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæret ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne. Dejen er ret våd, men det er meningen. Sæt dejen til at hæve på køkkenbordet tildækket eller under låg.
  2. Næste morgen tænder du for din ovn på 225 grader og former boller eller flutes mens ovnen varmer – det er vigtigt at den er godt varm.
  3. Bag bollerne ved 225 grader i ca. 7 minutter og skru ned til 200 grader. Bag videre i ca. 10 minutter.
  4. Nyd bollerne lune sammen med nogen du holder af – og gem resten i en pose eller lufttæt beholder – bollerne er saftige og lækre i 2-3 dage – og er skønne i madpakken.

IMG_7112 IMG_7115

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>