Luksus brunsviger

IMG_6257IMG_6249

I morgen skal vi på besøg hos verdens dejligste faster og onkel i deres skønne sommerhus. Vi drager afsted når ungerne kommer fra skole og skal hygge os et par timer ♥ Når vi kommer hjem skal vi til farmors fødselsdag – sikke en dejlig dag vi har i vente ♥

Børnene har fået lov at vælg,e hvilken kage vi skal have med, når vi skal på besøg – og valget faldt på den dejlige brunsviger – altid dejligt med nye kageudfordringer – så jeg kan eksperimentere, men denne her kage, går jeg til med en vis form for ærefrygt, for jeg ved jo, at meningerne om den klassiske kage, er mange.. Men jeg har besluttet, at dette er min egen version – og bedste bud på den dejlige kage ♥

Fyldet på denne brunsviger er lidt anderledes end det typiske – dette er tykkere og mere knasende – jeg var spændt på hvordan mine største kritikere – børnene, ville modtage dét at der var forskel på bagerens udgave – og mors ♥ De gjorde min skepsis til skamme – kagen blev godkendt og spist i løbet af nul komma fem ♥ Også de voksne er vilde med kagen – som har en skøn meget blød og lækker bund og fyldet – ja, jeg kommer ikke til at lave det “almindelige” fyld igen ♥ Prøv den – jeg lover at du ikke bliver skuffet.

Ingredienser- bradepande på 20 x 30 cm – ca. 10 personer

  • 25 g gær
  • 1 dl fløde
  • 1½ dl vand
  • 5 g havsalt
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 450 g hvedemel

Fyld:

  • 100 g smør
  • 200 g brun farin
  • 150 g marcipan/ kransekagemasse
  • 1 tsk kanel
  • 2 tsk honning eller lys sirup
  • evt. lidt krokant  til drys eller lidt smeltet chokolade med hakkede mandler på toppen.

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i det lune vand og tilsæt fløden. Kom ægget i og rør godt. Bland mel, sukker, kardemomme og salt i en anden skål og tilsæt det til det våde – lidt ad gangen. Når dejen er godt æltet sammen, så skær smørret i små tern og ælt det ind i dejen.
  2. Lad dejen hæve i ca. 20 minutter.
  3. Fordel dejen i en bradepande på ca. 20 x 30 som er smurt med smør – og evt. drysset med sukker.
  4. Brug hænderne – tag lidt vand på, så går det lettere. Lad dejen stå og hæve i ½-1 time i formen.
  5. IMG_6234
  6. Når tiden er ved at være gået, så lav fyldet.
  7. Smelt smør og farin i en gryde – tag gryden af varmen og tilsæt den revne marcipan. Rør honning og kanel i. Brug dine fingre og prik huller i dejen.
  8. IMG_6237
  9. Smør/ hæld fyldet ud over kagen og drys med krokant.
  10. Bag kagen ved 200 grader – ikke varmluft i ca. 12 minutter – hold godt øje, for får den for meget, bliver den hurtig kedelig.
  11. Lad den køle lidt og nyd den.

Normalt har en brunsviger en “levetid” på 6-8 timer – så er den lidt tør i det og bliver hurtigt kedelig. Det sker ikke med denne version – vi har spist denne i 3 dage efter og den er på ingen måde kedelig eller tør ! Hvis du har lyst til at spise et stykke, lunt, kan du sagtens varme den lidt i ovnen – pak et stykke ind i stanniol, før du putter den i ovnen,  så bevarer kagen sin knasende og sin bløde konsistens.

Denne udgave af brunsviger er nu på listen over yndlingskager hos børn og voksne – uhm – faktoren er høj ♥

IMG_6252

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>