Mazarin med ganache og hvid mousse

IMG_5790IMG_5775

Forleden dag fik vi gode venner på besøg – og jeg havde bestemt mig for at kagen skulle være noget særligt ♥ Derfor har jeg sammensat denne lækre sag.. Kagen består af 3 komponenter – ja, faktisk 4.. Den er sjov at lave og tager egentlig ikke så lang tid, som det umiddelbart lyder til, men jeg lover dig – den er arbejdet værd.

Nederst er en lækker mazarin ovenpå denne et lækkert lag mørk chokoladeganache og på toppen hvid chokolademousse.. Jeg har valgt at lave en praliné som jeg bruger til kagen og den gør lige det sidste – så den er fuldstændig overdådig og perfekt ♥

Lad mig gerne vide, hvad du synes ♥

Mazarinen er også fantastisk med et lag flødeskum – eller mascarponecreme med friske bær – en sommerdag ♥

Ingredienser til en stor springform – ca. 12 personer

  • 250 g smør – stuetempereret
  • 400 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 5 æg
  • 1 dl hvedemel
  • ½ vaniljestang
  • ½ dl mandelflager

Fremgangsmåde – mazarin :

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Rør smørret sammen med den revne marcipan og sukkeret, til det er cremet.
  3. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg
  4. Vend hvedemelet og vaniljen i med en dejskraber
  5. Smør din springform med smør og drys mandelflagerne i.
  6. Fyld dejen i formen og bag den midt i ovnen i ca. 30 minutter.

Ingredienser – praliné – inspireret af Claus Meyer.

  • 200 g mandler
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • ½ vaniljestang
  • flormelis
  • 25-50 g god mørk chokolade

Fremgangsmåde – Praliné:

  1. Varm ovnen til 180 grader og fordel mandler eller nødder på bageplade med bagepapir. Bag dem gyldne i ca. 10 minutter og lad dem ligge på pladen når de kommer ud af ovnen. Mandler skal der ikke gøres noget ved, men f.eks. hasselnødder skal afskalles- nuldr og gå udenfor og pust skallerne væk.
  2. Når mandler og nødder er afkølet, så fjern dem fra bagepladen og drys den med flormelis.
  3. Lav en karamel af vand og sukker- bring det i kog og lad det koge til det karamelliserer. Tilsæt nødder og mandler når karamellen er gylden, rør rundt i blandingen og hæld det hele ud på bagepladen med flormelis.
  4. Lad blandingen køle helt af og hak den i mindre stykker. Kør den sammen med vaniljekorn i en  blender indtil blandingen er sammenhængende og finkornet. Hak din chokolade fint og kør den sammen med blandingen for at samle pralinéen.

Du kan bruge praliné i is, cremer, i fyldte chokolader og i skærekager.

Ingredienser – chokolade ganache:

  • 100 g callebaut 70,6% – eller anden god mørk chokolade
  • 1 dl fløde
  • 20 g honning

Fremgangsmåde – chokolade ganache:

  1. Kog fløden op til lige før den bobler – tag gryden af varmen og rør den hakkede chokolade i fløden under omrøring – til massen er ensartet.
  2. Lad den køle lidt så den tykner en smule og fordel den på mazarinen.
  3. Når ganachen har sat sig en smule, så drys et lag af din lækre praliné over den.

Ingredienser – hvid chokolade mousse:

  • 4 æggeblommer
  • 3 hvider
  • 1 vaniljestang
  • 2 blade husblas
  • 150 g hvid choko
  • 2 dl piskefløde

Fremgangsmåde- hvid chokolade mousse:

  1. Udblød husblas i vand i 10 min
  2. Pisk blommer og vanilje til luftig masse – ca. 5 min.Pisk hviderne stive- rene piskeris.
  3. Bræk chokoladen i stykker og smelt. Bland med æggeblommerne.
  4. Vrid husblas for vand og bland med blommer og chokolade – her skal du være hurtig, så husbladsen kommer ned mens massen er varm. DU kan også vælge at smelte husblassen i microovnen i ½ minut og blande den i.
  5. Pisk fløden til skum og vend med chokolademassen.
  6. Tilføj 1/3 af hviderne til moussen og pisk godt.Vend forsigtigt resten af hviderne i. Fordel på den afkølede kage og sæt på køl.

Jeg valgte at smøre min chokolademousse på kagen og bruge lagkageplast til at støtte med – det kan du sagtens undvære – moussen flyder ikke ud.

Drys med praliné på toppen af kagen for at pynte den eller lav lidt lækker nøddeknas – af skøn mærk chokolade som du temperer – tilsæt mandler og lad det størkne. Brug en savtakket kniv og skær massen ud til chokoladeknas.

Server kagen som en skøn dessert – kagen bliver bestemt ikke dårligere af at stå til næste dag ( min stod i køleskabet i 4 dage – og vi nød den hver dag til der ikke var mere tilbage ♥)

IMG_5788IMG_5772

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *