Milkies med Hollybar ( brownie med lys chokolade )

IMG_7264IMG_7266

I morgen skal vi på besøg – og jeg har det bedst med at have et eller andet med, når vi bliver inviteret ud ♥ Endnu har jeg heldigvis ikke mødt mange, som har noget imod det ♥

Valget på kage faldt på denne skønne udgave af de dejlige og nemme milkies – nemlig en brownie, lavet med mælkechokolade – fordi vi holder af det – den er mere børnevenlig end en brownie og har en markant anderledes konsistens end den velkendte brownie. En milkie, hos os, er lettere i det, men når den kommer direkte fra køl, er den helt fantastisk – på én og samme tid bastand og let – fantastisk ♥

Milkien valgte jeg at lave på de dejlige Hollybars som jeg forleden fik og som blot lå og ventede på at blive tryllet om til noget skønt.. Ikke nok med at de forskønner smagen i selve kagen – de har også en central del af æren for den ûberskønne topping – i samspil med knasende rice krispies og lidt smør – uhm ♥ Dén topping er ikke brugt for sidste gang, herhjemme ♥

Kagen ville være fantastisk som skolekage eller til picnic – nem at lave og at spise ♥

Ingredienser:

  • 135 g smør
  • 325 g lys chokolade – evt. barer – jeg brugte Hollybar
  • 6 æg
  • 280 g sukker
  • 110 g mel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk flagesalt
  • Ingredienser – topping:
  • 300 g hollybar og anden mælkechokolade
  • 50 g smør
  • ca. 3 dl rice krispies

Fremgangsmåde:

  1. Skær chokoladen og smelt den med smørret. Pisk æg og sukker – ikke luftigt, blot rigtigt godt sammen.
  2. Pisk roligt chokoladeblandingen i æggesnapsen.
  3. Sigt Mel, bagepulver og salt i.
  4. Hæld dejen i en bageform beklædt med bagepapir.
  5. Bag dine milkies ved 175 grader i ca. 35 minutter – test med en strikkepind – der må godt hænge lidt dej ved – den sætter sig efterfølgende.
  6. Lav toppingen ved at smelte smør og chokolade sammen- dette er lettest i en gryde. Rør rice krispies i og fordel det på den afkølede kage. Sæt kagen på køl eller nyd et stykke mens den er lun – men pas på – den er stærkt vanedannende ♥
  7. Server dine milkies med en kop mælk eller god mokka – direkte fra køleskabet er den helt kompakt og fantastisk og ved stuetemperatur er den ligeså skøn, men meget anderledes – se hvad I er mest til ♥
  8. Opbevar dine milkies i køleskabet – hvor de holder sig fint i en uges tid.

IMG_7269IMG_7265

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>