Monster cookies

IMG_7728IMG_7723

IMG_7721IMG_7709

I dag har børnene fortjent en omgang forkælelse – endnu mere end ellers.. De har hjulpet mig i den nye butik i intet mindre end 3 dage i træk og de har været fuldstændig fantastiske – hjælpsomme, kommet med sjove indspark og nyttig kritik ♥ Nu er det tid til legekammerater, gåtur i skoven og ren nydelse inden mandagen igen banker på ♥

Disse monstre er virkelig nemme og hurtige at lave – 15 minutter, så er de i ovnen og de smager himmelsk ! Lidt sjove er de også – og nu hvor halloween jo står for døren, så er de en nem måde, at begejstre på ♥

Jeg har brugt marcipan i opskriften – det kan du sagtens udelade, hvis du ikke har noget liggende – du kan evt. erstatte ved at bruge ca. 50 g sukker ekstra.

Tid: 15 minutter fra start til monstrene er i ovnen.

Ingredienser – til ca. 20 cookies

  • 2½ dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 dl brun farin
  • 1 dl rørsukker
  • 125 g marcipan
  • 150 g smør – stuetemperatur
  • 1 helt æg
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1½ dl havregryn
  • 150 g Callebaut 33,6% eller anden god lys chokolade
  • 170 g M&M´s

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm din ovn til 175 grader
  2. Bland hvedemel, bagepulver og salt.
  3. I en anden skål blandes marcipan, smør, sukker, æg og vanilje – pisk godt til det er godt mikset sammen.
  4. Bland det hele sammen og tilsæt den hakkede chokolade og M&M´s. Brug en ske og lav lidt runde bolde – sæt dem på bagepapir og bag dem ved 175 grader i ca. 13-15 minutter – hold øje med dem ! ( Hvis du laver dine cookies uden marcipan skal de kun have ca. 9 minutter )
  5. Opbevar dine små monstre i en lufttæt beholder – her holder de sig fint i 3-4dage – hvis de får lov ;o)

Nyd dem sammen med dem du holder af – og nyd også begejstringen i ungernes øjne, når de farverige små monstre finder vej til deres tallerkner – og deres maver ♥

IMG_7713 IMG_7717

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>