Mormors gær- klejner

IMG_4550IMG_4563

Så længe jeg kan huske, har jeg vredet og kogt klejner sammen med min kære mor ♥ Det er tradition og det hører virkelig med til mine allerkæreste barndoms minder ♥ I år blev traditionen ført videre – for i år blev det min skønne store pige og jeg der vred og kogte klejnerne sammen ♥ Det lever jeg længe på – magi var i luften og julemusikken var i højtalerne. Disse klejner er nemme og hurtige og smager helt fantastisk. Dette er ikke de “tørre” småkage”agtige” klejner, men store saftige gærklejner. På opskriften kan jeg se at vi har fulgt den samme opskrift siden 1992 – så den er godkendt mange gange og af mange ♥ Blot har jeg tilføjet lidt citronskal.

Rigtig god bagefornøjelse fra os til jer ♥

Ingredienser til ca. 70 stk.

  • 1 1/4 dl. mælk
  • 50 g gær
  • 3 æg
  • 125 sukker
  • 200 g smør
  • 500 g hvedemel
  • skal af en økocitron
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 500g / 1 kg Palmin til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Udrør gæret i lunet mælk
  2. bland alle de øvrige ingredienser i en skål- hold ca. 1/3 af melet tilbage og tilsæt det langsomt. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve lunt i ca. 30 minutter.
  3. Udrul dejen evt. på en silikonemåtte ( så slipper den nemt) og lave mønster som herunder.
  4. IMG_4522
  5. Vrid klejnerne og læg dem til siden mens du varmer palminen i en gryde eller en pande med høje sider – jeg brugte 1 kg, men du kan sagtens nøjes med 500g. Når det syder omkring en tændstik eller en lille klump dej, når du kommer det i palminen – så er den klar.
  6. Gør klar med noget fedtsugende papir på en bageplade, så du kan lægge fra på når klejnerne er færdige.
  7. Steg klejnerne til de er let gyldne og lad dem køle af på papiret. Når de er helt kolde, opbevares de i en lufttæt dåse til de skal bruges.

De bliver ekstra lækre hvis du varmer dem let, når de skal serveres og drysser med lidt flormelis ♥ De kan sagtens varmes lidt på en brødrister – det praktiseres tit herhjemme, når de voksne skal have en enkelt klejne til aftenkaffen ♥

De klejner du ikke skal bruge, fryses nemt ned i en frysepose. Så tager du bare op, når du skal bruge. Vi har på denne måde klejner hele året – til stor glæde hos børn og voksne ♥

IMG_4558

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>