Muffins med makroner og chokolade

IMG_6791IMG_6786

I sidste weekend havde vi en aftale med venner som vi ikke har set på alt alt for lang tid ♥ Vi skulle mødes, gå en dejlig tur i den smukke bornholmske natur og så hjem og hygge med kaffe, nærvær og snak ♥ Til kaffe og hygge hører der sig en lille kage – og valget faldt på nemme muffins ♥ Jeg hoppede i bageboblen med intentioner om at lave makronmuffins – du ved, dem med den lækre knasende overflade…. Det blev de ikke til og jeg ved jo hvorfor – der er ikke nok smør og sukker i dejen – lidt bevidst, for jeg synes ikke at den behøver det – smagsmæssigt… Men for at få det fede frem som giver den rette overflade, så skal det altså til…

Nå, men disse muffins blev mere end godkendt af børn og voksne og da skønne Mikkel i morges spurgte om de kom på bloggen, ja, så kunne jeg ikke lade være med at give jer opskriften – for de smager skønt – de blev bare ikke som jeg oprindeligt gik efter ♥

Disse muffins er bløde, søde og skønne – nemme at lave og at have med – på tur, som skolekage eller bare til eftermiddagshygge. De holder sig saftige i nogle dage – og du kan sagtens fryse dem ned, hvis du vil lave en dobbelt portion ♥

Ingredienser til ca. 14 stk.

  • 3 æg
  • 75 g sukker
  • 125 g makroner
  • 125 g hvedemel
  • 100 g smeltet smør
  • 1 tsk bagepulver
  • 75 g lys chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 195 grader.
  2. Pisk sukker og æg. Smelt smørret og pisk det i. Tilsæt melet og bagepulver. Knus makronerne og tilsæt dem sammen med den hakkede chokolade.
  3. Kom dejen i muffins forme og bag dem i 12-15 minutter.
  4. Nyd dem – de holder sig skønne og saftige i 3-4 dage – varm dem evt. lidt i ovnen, det kan de godt klare og bliver bløde og lækre ♥

IMG_6784IMG_6788

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>