Nemme boller med kærnemælk og kerner

IMG_7623IMG_7627

Her til morgen, havde vi brug for lidt forkælelse – lidt tid til bare at være sammen, for de voksne har lidt rigeligt med arbejde i øjeblikket.. Alt sammen munder forhåbentlig ud i et nyt og meget spændende eventyr som meget snart begynder – det bliver SÅ spændende og jeg skal selvfølgelig nok fortælle mere, når det hele falder på plads ♥

De her boller faldt i rigtig god jord, hvilket ellers ikke lå lige for – for de sidste mange morgener er det de skønne osteboller som virkelig har været i masseproduktion, som har vundet weekend-morgenmads afstemningen ♥ Bollerne er skønne – med dejlige kerner – uden at være for grove til små som store maver ♥ Rør dejen sammen aftnen før og lad dejen stå i køleskabet natten over – så er du klar med forkælelse næste morgen ♥

Ingredienser – til ca. 20 boller

  • 5 g gær
  • 4 dl kærnemælk
  • 3 dl vand
  • 1 tsk groft salt
  • 1½ tsk lakridspulver
  • 2 spsk honning
  • 175 g knækkede hvedekerner
  • 150 g havregryn
  • 500 g hvedemel – eller anden meltype
  • evt. sesamfrø til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæret ud i mælk og vand. Tilsæt krydderierne samt kernerne. Rør havregryn og hvedemel i – dejen er meget lind og det skal den være.
  2. Sæt låg på skålen og sæt den i køleskabet natten over.
  3. Næste morgen tænder du som det første for din ovn på 210 grader.
  4. Brug en spiseske til at sætte klatter af på bagepapir og drys evt. med sesamfrø.
  5. Bag dine boller ved 210 grader i ca. 18-20 minutter.
  6. lad dem køle et øjeblik mens kaffen løber ned og nyd sammen med dem du holder af ♥
  7. Bollerne er superlækre til frokost – i madpakken eller til brunchen med god ost på ♥

Bollerne holder sig fint i ca. 4 dage – og du kan sagtens fryse dem og tage op efterhånden som de bliver spist ♥

IMG_7625

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>