Nytårs petit fours- kransekagestykker med nougat-choko ganache

IMG_4739

Nu nærmer Nytåret sig ♥ Nytårs aften skal sædvanen tro fejres med fantastiske venner og deres skønne børn og vi glæder os til, at hilse det nye år velkommen i deres selskab ♥  Nytåret er tid til tilbageblik, til at skue fremad – et nyt år venter.. ♥

Kransekagekonfekt… Tænker du, som jeg – “at det er vist besværligt, at lave selv” – så tager du ( som jeg ) fejl ♥ Giv dig i kast og jeg lover at du overraskes positivt ♥

Her er mit bud på Nytårs konfekt som den kunne se ud hos os i år ♥

Ingredienser til 12 stykker kransekagekonfekt ( 24 dele):

Kransekagerne består af bund, top samt ganache – start med ganachen, da den skal på køl i 3 timer før den er klar.

Nougat-appelsin-krokant ganache:

  • 250 g piskefløde
  • 100 g 70,4% callebaut eller anden god mørk chokolade
  • 100 g nougat
  • 1 appelsin – skal deraf
  • nøddekrokant

Fremgangsmåde:

  1. Varm piskefløden  til lige før den koger og tag den fra varmen. Kom hakket chokolade og nougat i den varme piskefløde og rør konstant til det hele er smeltet sammen til en homogen masse,
  2. Tilsæt den revne appelsinskal og sæt ganachen på køl. Gerne over natten – alternativt i ca. 3 timer.
  3. Rør ganachen op med en elpisker- ganske kort – det er en bastand og tung creme og den må ikke piskes for meget, da den vil skille. Tilsæt nøddekrokanten og fyld den i sprøjte pose med tyl – klar til brug.

Kransekage- lille portion til ca. 12 stykker (24 dele)

  • 250 g marcipan – 62% mandler
  • 65 g rørsukker
  • skal af en økoappelsin
  • 20-30 g pastauriserede æggehvider

Fremgangsmåde:

  1. Bland sukkeret med hviderne til blandingen er sej i konsistensen. Jeg rører med fingrene, men du kan godt piske med en elpisker. Start med de ca.20 g og bland i efterhånden. Bland sukkerblandingen med marcipan samt appelsinskal og ælt til sukkeret ikke længere kan ses eller mærkes.
  2. Bland æggehvide i til massen er tilpas tyk til at “køre” igennem en sprøjtepose. Pas på den ikke bliver for tynd, da den vil flyde ud i ovnen ! Jeg bruger en sprøjtepose af stof/lærred og en stor stjernetyl – af enten hård plast eller metal. Du kan godt bruge en almindelig frysepose, hvor du blot klipper et lille hul ♥
  3. Tyl stykkerne ud som du ønsker dig . Jeg har her sprøjtet “bundene” ud med stor stjerne tyl og lavet en ca. 4 cm bund. Toppene er også lavet med stjerne tyllen og blot trukket op som toppe.
  4. IMG_4722IMG_4726
  5. Bag kransekagestykkerne i ovnen ved 190 grader – varmluft i ca. 10 minutter. Husk at sætte 2 plader i ovnen – så risikerer du ikke, at de brændes nedefra og bliver hårde i bunden.
  6. Når stykkerne er helt kølet af, samles de med ganachen. Sprøjt en ring af ganache på bundende og sæt toppene på. Lad dem sætte sig lidt i køleskabet, mens du tempererer chokoladen og finder lidt pynt frem.
  7. Dyp toppene af kransekagestykkerne i den tempererede chokolade og pynt dem som du ønsker dig.
  8. Opbevar dine petitfours på køl til de skal serveres og nyd at skyde det nye år i gang med en skøn forkælelse ♥

IMG_4756

Jeg håber for jer alle, at det nye år bringer lykke og er fuldt af magi ♥

Mange Nytårs hilsner fra Janne ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *