Hurtig ricotta cheesecake med appelsin

IMG_6923IMG_6927

I dag skal der hygges lidt ekstra om en ganske særlig farmand – som knokler ♥ Han elsker cheesecake – og jeg holder af at forsøge mig med den dejlige sommerlige form for kage – så det er vel en win-win ♥
I dag har jeg fundet frem til en dejlig cheesecake top – lavet af fløde og den skønne ricotta – lyder det specielt – prøv det, det er cremet og let på samme tid. Det er ikke sidste gang jeg forsøger mig med den dejlige ricotta – den er nem at have med at gøre og så er den på ingen måde så fed som flødeost kan være- perfekt til sommerens lette bær og frugt-kager ♥

Kagen her består af en nem kikse/nøddebund – på midten lidt smeltet nougat og så den let syrlige top af lækker appelsinsirup ♥ Både voksne og børn har forelsket sig i denne type kage – så følg med på bagemagi.dk, hvis du har det på samme måde – jeg lover, at der kommer flere varianter ♥ Hvis du vil have mig til at teste med en speciel type af bær eller frugt – så skriv endelig til mig – elsker jo udfordringer ♥ 

Ingredienser – springform på Ø 23 – nok til 8 kageglade personer

Bund:

  • 100 g Kiks – f.eks. digestive eller havrekiks
  • 150 g mandler og nødder – dem du holder mest af
  • 65 g smør

Nougatmidte:

  • 100 g nougat

Cheesecake:

  • 3 stk. økoappelsiner – skal og saft heraf
  • 250 g ricotta
  • 5 ark husblas
  • 80 g flormelis
  • 2½ dl fløde
  • 1 stang vanilje

Fremgangsmåde:

  1. Knus kiksene og hak nødderne så groft du har lyst – jeg elsker når der er “bid” i min bund og hakker derfor ret groft ♥ Smelt smørret og bland det sammen. Tryk massen ud i en springform eller tærteform.
  2. Sæt det på køl.
  3. Smelt din nougat og hæld på midten af den let afkølede bund. Jeg hælder kun nougaten på midten, så der er et godt lag midt i formen og ikke noget helt ude i kanten – det giver et fint indtryk, når man skærer kagen – og er en dejlig ekstra smagsoplevelse, når man “når” midten af sit stykke ♥ Sæt bunden tilbage på køl.
  4. IMG_6904
  5. Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter mens du koger appelsinsiruppen.
  6. Bring appelsinskal, vaniljekorn,flormelis samt saft af 1-2 appelsiner i kog og lad det koge godt ind i ca. 5-10 minutter. Vrid husblasen fri for vand og smelt den i siruppen – tag gryden af varmen. Hæld siruppen i en skål og sæt den på køl.
  7. Pisk fløden og kom ricottaen i. Pisk videre til det har en ensartet konsistens. Tilsæt den afkølede sirup og vend det godt sammen.
  8. Hæld blandingen på den afkølede bund og sæt retur i køleskabet – mindst et par timer – gerne natten over.
  9. Server som den er eller med lidt vaniljeis – eller appelsinsorbet til.
  10. Cheesecaken holder sig fint på køl i 3 dage – og er lige frisk og fin ♥

IMG_6925IMG_6918

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>