Roulade med after eight, marcipan og myntecreme

IMG_7486IMG_7485IMG_7503IMG_7498

I aftes var vi inviteret på besøg hos mormor. Med os snuppede vi lidt hygge i form af denne skønne roulade – som egentlig skulle have haft sommerbær i – men min trang til at lave kager der ligner hinanden er jo ikke så frygtelig stor – derfor gik jeg på jagt i mit lager og fandt frem til lækre after eights der blot lå og ventede på lidt magi ♥

I går blev en fantastisk drøm offentliggjort – og den har en hel del, at gøre med chokolade – derfor blev det i dag til en roulade med netop chokolade ♥ Chokolademagien skal kunne mærkes helt ned i tæerne – så derfor er der flere slags chokolade i denne skønne udgave af den dejlige roulade. Har du lyst til en variant med bær / frugt, så se lige her.

Denne roulade er nem og hurtig at lave – og kan sagtens laves dagen inden den skal bruges.

Rouladen består af en bund af marcipan, en pebermyntecreme med hvid chokolade/mandler og en top af after eight samt mørk chokolade ♥ Den er skøn som den er – men et stykke vaniljeis klæder den helt fantastisk ♥

Ingredienser – 1 stor roulade til ca. 8 personer

Bund:

  • 200 g marcipan
  • 200 g æggehvider – evt. en smule til omrøring i den brune masse
  • 200 g sukker
  • ½ dl råkakao
  • 50 g mørk chokolade – smeltet

Fyld:

  • 2 pastauriserede æggehvider
  • 1 dl sukker
  • ½ dl kakao
  • 15o g flødeost eller smør, hvis du vil have en tættere og mere tung creme.
  • 150 g hvid chokolade – hakket eller i knapper
  • 200 g mandler – hele – kan sagtens udelades
  • evt. lidt pebermynteolie eller lidt frisk mynte som du hakker fint

Overtræk:

  • 100 g god mørk chokolade
  • 100 g after eight + evt. lidt mere til pynt
  • 2 spsk smør
  • 50 g flormelis
  • lidt kogende vand

Fremgangsmåde:

  1. Ælt marcipanen sammen med 50 g af hviderne – jeg river den, hvis marcipanen kommer direkte fra køl – det gør det lettere, at arbejde hviderne ind i marcipanen.
  2. Pisk de resterende 150 g hvider stift med sukkeret og vend forsigtigt de stive hvider med marcipanen – pas på ikke at slå al luften ud af hviderne.
  3. Hvis du vil have mønster i din dej, så tag en smule af dejen fra og giv det lidt råkakao og smeltet mørk chokolade- spring dette punkt over, hvis du ikke vil lave pletter på din roulade ♥ Sæt små klatter med en sprøjtepose på en bradepande beklædt med bagepapir. “Klatterne” skal helst på frost et øjeblik – da de ellers vil smattes ud, når rouladedejen smøres henover- dog kan du røre dem sammen med en del kakao – og på den måde få dejen lidt mere fast – det lykkedes mig at gøre det på denne lidt hurtigere måde. Du kan også eksperimentere med at skrive på din roulade – husk bare at det skal være spejlvendt ;o)
  4. IMG_7482
  5. Husk at drysse sukker på dit bagepapir før du lægger dejen på, så er bunden nem at få løsnet, når den er afkølet.
  6. IMG_7379
  7. Bag din bund ved 180 grader i ca. 15 minutter.
  8. Lad bunden køle helt af.
  9. Rør fyldet sammen – pisk æggehviderne med sukkeret – rør med flødeosten og smag den til med mynteolien. Vend den hakkede chokolade i tilsidst. Vend evt. mandler i. Smør fyldet på bunden og rul den fint. Undlad at komme fyldet helt ud til kanten – ca. 2 cm fra kanten er fint.
  10. Lav overtrækket ved at smelte chokoladen, after eight, smør og flormelis – rør med lidt kogende vand. Lad det sætte sig en smule før du hælder/smører det på din roulade. Lad det størkne en smule før du pynter din roulade. Overtrækket bliver helt hårdt og stivner forholdsvis hurtigt – jeg brugte en sprøjtepose til at lave lidt sjov på min roulade – fordi vi havde lavet den plettet og derfor synes at det var synd at “gemme” pletterne helt under overtrækket – du kan vælge at lave overtrækket mere flydende og så overtrække rouladen helt.
  11. Opbevar din roulade på køl til den skal serveres – nyd den evt. med en skive vaniljeis og lidt frugt.

IMG_7485IMG_7492IMG_7510IMG_7499

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>