Skønne æbleskiver

Idag trængte vi alle til lidt familietid.. Så en skøn gåtur på vores smukke ø i regnvejr og mudder i håret- blev efterfulgt af ønsket om nybagte æbleskiver … Bestemt nem at overtale, hoppede jeg direkte i bageboblen mens resten af familien skrev ønskesedler ❤️

Elsker du også æbleskiver – så prøv disse..

Om du er til de klassiske eller om du holder af nutella indre eller måske et stykke æble – så er denne opskrift nem at gå til..

Æbleskiver – på kærnemælk

Ingredienser til 50 stk

1 l kærnemælk

4 æg

600 g hvedemel

1  tsk. salt

2  tsk. natron

Korn af en vaniljestang

Revet skal af ½ usprøjtet citron eller saft af 1/2 klementin

1 tsk. kardemomme

Smør til bagning

Evt nutella

Evt søde æbler skåret i tern

Fremgangsmåde

1. Pisk kærnemælk og æg sammen.

2. Sigt hvedemel, salt og natron ned i en skål.

3. Tilsæt vaniljekorn, og pisk mælkeblandingen i.

4. Tilsæt citron- skal og kardemomme, rør godt rundt, og lad dejen hvile ca. 30 minutter.

5. Kom smør i en varm æbleskivepande. Fordel smørret med en pensel. Fyld hullerne ¾ op med dej. Vend æbleskiverne, når undersiden er fast og gylden, så de bliver runde og får en fin form.

6. Vil du have nutella eller æbler i- så put det i så snart dejen er i æbleskivepanden- og “sætter sig” med dejen .

7. Lad dem køle helt af før du evt smider dem i fryseren- lækre at tø op til lidt hygge i juletiden ..

8. God fornøjelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *