Trommestikker til madpakken

IMG_5640IMG_5630

Til aften står den på de skønne pitabrød… Og da de var bagt, stod jeg tilbage med en halv pakke gær og en halv liter ylette… Tja, det måtte jo ende ud i en ny opskrift – og det har det gjort.. Ungerne er glade for de smager skønt, de har fundet på det sødeste navn til dem og så er de sunde ♥ Skønne i madpakken, i picnickurven, til brunchen eller bare som en hyggesnack når ungerne kommer hjem efter skole ♥

Trommestikkerne er hurtigt lavet – skal ikke hæve og det kræver ikke omhyggelighed at få dem “formet”. Ungerne kan sagtens lave dem selv – dejen er nem og god at have i hænderne..

Ingredienser til ca. 30 trommestikker ♥

  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • 2 dl ylette/ skyr/A38 eller andet surmælksprodukt
  • 2 spsk honning
  • 1 tsk flage eller havsalt
  • 200 g fuldkornsmel – jeg brugte Ølandshvede
  • 400 g hvedemel
  • 1-2 spsk olivenolie
  • ½ dl sesamfrø
  • ½ dl blå birkes
  • skal og saft af en økocitron

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæret ud i det lune vand og tilsæt yletten.
  2. Riv citronen og kom skal og saft i. Tilsæt honning, olie, salt, sesamfrø samt blå birkes.
  3. Kom dit grove mel i og rør godt. Tilsæt det fine mel lidt af gangen til dejen er lind og god.
  4. Tag små klumper af dejen og tril den til en bolle og “hiv” den aflange som en pølse – og snor den rundt om sig selv. Du kan også rulle dejen ud på et meldrysset bord og skære den i 1,5-2,0 cm brede stykker som du så snurrer rundt om sig selv.
  5. Tænd ovnen på 200 grader og lad sticksne hæve mens den varmer – pensl med æg og drys evt. med birkes, sesamfrø eller andet.
  6. Bag dine Sticks i ca. 12-15 minutter eller til de er let gyldne ♥

Server de skønne trommestikker til eftermiddag, brunch, morgen-overraskelse eller blot et hyggeligt mellemmåltid – med god samvittighed ♥

Trommestikkerne egner sig fint til at blive frosset ned – og så kan du tage et par stykker op ad gangen – og overraske ungerne med en lækker-bidsken i madpakken ♥

IMG_5646IMG_5627

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>