Svampet laminton kage

IMG_6458IMG_6452

I går befandt vi os igen i bageboblen – årsag…. Tjo, vi var egentlig bare hygge og lækkersultne ♥ Idéerne var som altid mange – men valget faldt på ristet kokos – og en udenlandsk kage – denne gang fra skønne Australien ♥ Lamintons ♥

Lamintons stammer fra Australien – kagen er opkaldt efter en Guvernør – Lord Laminton – som var Guvernør i Quuensland fra 1895-1901, og som efter sigende altid bar en hat, som ligner kagen ;o)

Kagen blev brugt ved samlinger i regeringen på den tid. Herhjemme bruger vi den når vi hygger os, ha ha ;o) Kagen er en svampet sandkage – tilsat lidt ekstra lækkerier i form af marcipan – overtrækket med skøn kakaoglasur og til slut rullet i ristet kokos. Kagerne er fantastiske til en kop kaffe og et glas dejlig mælk. Indeni “pakken” gemmer den svampede og bløde kage sig – udenpå er der lidt “bid” i den skønne knitrende glasur – uhm…

Ingredienser – en bradepande på ca. 20 x 30 cm – til 25-30 stykker.

  • 50 g smør
  • 200 g sukker
  • 175 g marcipan
  • 3 æg
  • 2½ dl mælk
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanilje ekstrakt
  • evt. 100 g hvid chokolade

Ingredienser – glasur:

  • 200 g flormelis
  • 60 g kakao
  • 20 g smør
  • 1 3/4 dl kogende vand

Fremgangsmåde – kage:

  1. Smelt smørret og pisk luftigt med sukkeret – tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt.
  2. Tilsæt mælk, vanilje, og bagepulver. Vend marcipanen i og tilsidst hvedemelet.
  3. Hvis du har lyst kan du sagtens tilsætte chokolade i hakkede stykker – det er ikke så originalt for en Laminton, men det er marcipanen heller ikke ♥
  4. Kom dejen i en bradepande beklædt med bagepapir og bag din kage ved 185 grader i ca. 30 minutter.
  5. Rist din kokos i eftervarmen i ca. 5  minutter.

Fremgangsmåde – glasur:

  1. Bland flormelis, kakao og vend det med det smeltede smør og det kogende vand. Rør til det er blankt og ensartet.
  2. Når kagen har kølet helt af, skæres den i små firkanter og overtrækkes med den skønne glasur. Det gøres lettest ved at have en ske og en gaffel og så vende kagestykkerne i glasuren og sætte dem af i kokos. Jeg har kokos i en tallerken ved siden af – og ruller stykkerne et ad gangen ( ja, det tager lidt tid, men er bestemt umagen værd ;o) Du kan også sagtens vælge at lade kagen være hel og så overtrække med glasuren – eller at lave stykkerne store og aflange og så overtrække dem – så kan man skære fine stykker af den, når den skal serveres.
  3. Her har vi freestylet lidt med lidt jordbærpulver og overtrukket en lang “stang” af kagen ;o)
  4. IMG_6448IMG_6446

Opbevar den skønne kage på køl og nyd den – den holder sig fint saftig i 4-5 dage og kan sagtens laves dagen før du skal bruge den.

IMG_6450IMG_6456

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *