Svampet spongecake in a mug

spongecake

I dag er min kære mand hjemme til morgenmad – det sker ellers aldrig på en hverdag – så derfor skal han forkæles lidt ♥ Denne her kage tager 2 minutter i mikroovnen og er fantastisk svampet og lækker – en kan varieres i et væk, men denne her er SKØN ♥ Billedet må I simpelthen undskylde – men kagen var hurtigt væk og det var egentlig ikke meningen, at opskriften skulle på bloggen.. Men efter at billedet var facebook og instagram, har jeg fået en del forespørgsler på opskriften – så her er den :

Ingredienser til en stor kop:

  • 30 g smør
  • 30 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 stort æg
  • 2-3 spsk mælk
  • evt. lidt karamel/ vaniljesukker/lakrids/hindbærmarmelade eller måske Nutella – lige den smag du holder mest af ♥

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smørret i koppen – tilsæt de øvrige ingredienser og pisk med en gaffel til dejen er ensartet og “glat”.
  2. Sæt koppen i mikroovnen og giv den 2 minutter ved fuld hastighed – det passer i min ovn – prøv dig evt. lidt frem. Stik en pind – eller stegetermometer i kagen for at se om den er færdig – hvis der ikke hænger dej ved, så er den perfekt.
  3. Vend bunden i vejret på koppen- så “smutter” kagen ud på tallerknen ♥ Jeg valgte at komme lidt karamel sauce og lidt daimkrymmel på kagen – den kan sagtens stå alene, men var rigtigt god med lidt ekstra smag. Et stykke af kagen fik selskab af lidt peanutbutter – UHM – det var skønt !

Denne kage er bestemt ikke lavet for sidste gang – og næste gang, lover jeg at være hurtig med kameraet, så jeg kan være billedet til kagen bekendt ♥ Indtil da – prøv kagen og SE kagen “live” ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *