Tarte tatin med valnødder og pære

IMG_3559

I dag stod på Halloween i Gudhjem, hekse, chokolade og masser af regnvejr ♥ Køleskabet gemte på lækre pærer som ventede tålmodigt på at blive spist… Det blev til en ny variant af tarte tatin- tarte Tatin er en jo en fransk æbletærte med karameliserede æblestykker, som bages i ovnen med tærtedej på toppen, men i dag blev det pærer og valnødder der fik selskab af lidt lækker marcipan ♥

Ingredienser:

Mørdej – prøv denne eller brug min almindelige mørdej her. Denne er mere grov og kan være lidt svær at få rullet tyndt ud. Personligt synes jeg at denne her passer godt til denne type tarte tatin. Børnene synes særligt godt om denne.

  • 80 g hvedemel
  • 50 g grahamsmel
  • 3 spsk lyst rørsukker
  • 1½ tsk kardemomme
  • 1 knivspids salt
  • 60-75 g smør
  • 1-3 spsk vand
  1. Smuldr smørret ned i de tørre ingredienser og få det til at ligne smuldredej – put vandet i og få dejen til at hænge sammen.
  2. Ælt endelig ikke ret meget ! Put dejen i en frysepose og lad den ligge i køleskabet en times tid.
  3. Lav fyldet så længe.

Fyld:

  • 5-6 pærer – halveret og skrællet
  • 80 g smør
  • 75 g lyst rørsukker
  • 30 g brun farin
  • 100 g valnødder
  • 50 g marcipan, revet eller i tynde skiver
  • skyr og lidt lakridspulver & vaniliesukker
  1. Tænd ovnen på 185 grader – varmluft
  2. Put 2/3 af smør og sukker på en pande og lad det smelte godt ved lav varme. Skru op og læg pærerne på panden med den flade side opad. Drys resten af sukkeret over pærerne og læg smørret ovenpå i små klatter.
  3. Lad pærerne stege i ca. 20 minutter i karamellen. Pas endelig på at de ikke brænder på – karamellen skal ” snakke” hele tiden, men ikke syde – så går det galt.
  4. Tag mørdejen ud af køleskabet og lad den ligge ca. 5 minutter. Rul den ud på et meldrysset bord – uden af ælte for meget.
  5. Læg pærerne i en form- hvis din stegepande ikke kan tåle at komme i ovnen – kan den det, så hop til næste trin. Drys valnødderne ud i mellem pærerne og i midten. Placer marcipanen på pærerne.
  6. Kom mørdejen ovenpå din form/ stegepande og prik den godt.
  7. Bag din tarte tatin i ca. 30 minutter til den er gylden.
  8. Lad tærten køle en smule og vend den så på hovedet ud på et fad eller tallerken. PAS PÅ – karamellen er meget varm!
  9. Rør skyr sammen med lakridspulver og vaniljesukker og server sammen med din skønne tarte tatin – den er fantastisk lun. Herhjemme mente min søde husbond at lidt lakridsskum (flødeskum) ville have klædt den perfekt.

Denne tærte er absolut en vinder her i huset – og til min store overraskelse er vores skønne unger helt vilde med den ♥ ” Mor, det er en rigtig dejligt tarta tata” – udbrød min yngste, da vi børstede tænder ♥

IMG_3561 IMG_3567

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>