Tebirkes – glutenfri

 

Disse tebirkes er bare en klassiker hos os. Idag har jeg en formiddag fri – faktisk den første siden hele krisen omkring Corona startede. Dét skal nydes ! Skønneste Amanda passer butikken og dét giver mig FAMILIETID ! Idag skal der brunch til og de 2 store skal igang med bøde Merles boller – som udgives lidt senere, men også med tebirkes – den gluten- og laktosefri en af slagsen – så “mor. laver du ikke lige opskriften til en glutenfri omgang tebirkes….” Jo – dét gør jeg gerne ! SÅ her er den ! Er gluten og laktose ikke en udfordring – så kig med her på Elliots tebirkes – som er skønne og indeholder gluten.

Ingredienser;

100 g laktosefri smør

1 dl laktosefri mælk

50 g gær

1/2 tsk salt

1 spsk sukker eller rørsukker

1 æg

350 g mel – vi brugte rød mix fra Finax, men en blanding af fuldkornsrismel og boghvedemel kan sagtens bruges. Som du ved hvis du ofte bager glutenfrit, skal mængden justeres efter meltyper.

remonce:

100 g laktosefri smør

100 g sukker

100 g marcipan

Fremgangsmåde:

Smelt smørret og hæld det i en skål, sammen med mælken og rør gæret ud deri. Tilsæt resten af ingredienserne og rør dejen til en glat dej.

Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en aflang firkant.

 

Rør remoncen sammen. Smør remoncen ud, midt på dejen og fold den- først den ene fold ind over og herefter den anden.

Skær dejen ud i lige den størrelse thebirkes som du vil have- vi fik 15 stk.

Pensl dine thebirkes med æg og drys med lidt birkes eller lidt hakkede mandler.

Vi lader dem ikke hæve og det går godt med denne glutenfri variant. Har du tid kan du sagtens lade dem hæve først i Max 20 min.

Bag dine thebirkes ved. 225grader i ca.12 min.

Skal nydes lune- men holder sig saftige i et par dage ❤️

3 Replies to “Tebirkes – glutenfri”

  1. Hvor dejligt med sådan en opskrift. De må prøves. Jeg er dog på antiflammatorisk kostomlægning . Så hvad vil jeg kunne bruge i stedet for sukker? Kh Heidi

    1. Hej Ditte
      De skal fryses – som det meste glutenfri, bliver de hurtigt tørre. Frys dem når de er kolde og tag dem op når de skal spises – vi luner dem altid i microovnen i 30 sek og så på brødristeren. Skønne at have i fryseren i weekenden ;o) Håber de smager!
      Smil fra Janne

Skriv et svar til Janne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *