Twix cookies med chocolate chip

IMG_6064IMG_6066-001

I weekenden stod den på familiehygge – vores dejlige vinterferie skulle afsluttes med manér og vi valgte en sjov og udfordrende tur i Døndalen – her holder vi alle 5 meget af at komme på alle tider af året – det er som ungerne siger ” helt som trylleri – som skoven ændrer sig fuldstændig ♥ I år er ramsløgene allerede nu godt på vej op ad jorden – og den skønne duft, var allerede at fornemme.. Vandfaldet i Døndalen er jo altid smukt – men når man tager sig tid til en god klatretur op langs det, fornemmer man tydeligt naturen og hold da op hvor er det smukt – med smukt på – nærvær og røde kinder – ren livsglæde, skønt ♥

Med os havde vi disse fantastisk cookies – med lækker knas og karamel fra twixbars – en sprød cookie med masser af smag – de faldt i god smag hos både voksne og børn ♥ Prøv dem – jeg lover at I ikke bliver skuffede ♥

Ingredienser til ca. 30 stk.

Dette er nærmest samme basisopskrift som de skønne oreocookies – jeg gengiver den, med få ændringer, her:

  • 150 g smør – stuetempereret
  • 150 g brun farin
  • 150 g rørsukker
  • 2 store æg
  •  1 tsk vaniljesukker
  • 1½ tsk groft salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 250 g hvedemel
  • 100-200 g chokolade – hakket – brug hvad du har – jeg brugte en blanding af hvid, lys og mørk chokoladeknapper fra Callebaut
  • 3-5 stk. twixbars ( alt efter hvor meget du vil have af de skønne bars i dine cookies – jeg behøver vel ikke at afsløre at vi valgte, at bruge 5 stk ;o)

Fremgangsmåde:

  1. Tænd din ovn på 185 grader
  2. Pisk smør og 2 slags sukker godt sammen og tilsæt et æg ad gangen og pisk godt i mellem hvert æg, så det hele er godt indarbejdet.
  3. Tilsæt vanilje, salt, bagepulver og hvedemel.
  4. Lav kugler af dejen og sæt dem på bagepladen – de flyder ret meget ud, så lav gerne kuglerne rigtigt runde og jeg valgte en str. som en lille golfbold.
  5. Sæt dine cookies på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem midt i ovnen ca. 13 minutter. Vær opmærksom på, at dine cookies bager lidt videre, når de kommer ud af ovnen, så de må ikke blive for mørke.
  6. Lad dine cookies køle lidt på bagepladen og sæt dem herefter til at afkøle helt på en rist. Opbevar dine cookies i en kagedåse – hvor de fint holder sig lækre i en uges tid ♥

IMG_6060

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>