Zebrabrownie ( brownie cheesecake swirl )

IMG_3485

I morgen skal jeg både mødes med nogle skønne piger og til forældrerådsmøde i min skønne datters klasse.. Ja, jeg sidder i 3 forældreråd og holder af at være med til at sætte en finger på mine børns hverdag ♥ I dag gik turen til biblioteket og der blev studeret kagebøger – inspirationen blev hentet i USA og blev tilsat min egen brownieopskrift – det blev til denne skønne blanding mellem brownie og cheesecake ♥ Det er ikke sidste gang denne her bliver bagt hjemme hos os  og blandingen mellem brownie og cheesecake vil gå igen på bloggen, da den er helt fantastisk – en glæde for både børn og voksne ♥

 

Ingredienser til lille bradepande eller til 2 stk. forme på 20 x 20 cm:

  • 140 g Callebaut mørk 70,4% eller anden god mørk chokolade
  • 140 g smør
  • 1½ dl sukker
  • 3 æg
  • 2 spsk god kakao
  • 1½ dl hvedemel
  • 2 tsk vaniliesukker

Creamcheesecake:

  • 3/4 dl sukker
  • 200 g flødeost – ikke light
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniliesukker
  • en god håndfuld peanuts
  • 3 spsk hvedemel
  1. Smelt chokolade og smør
  2. Pisk sukker og æg sammen
  3. Kom kakao, vaniljesukker og hvedemel i dejen og fordel 2/3 af den i en bageform(ene) foret med bagepapir.
  4. Pisk flødeost, sukker, vaniljesukker og æg sammen og tilføj hvedemelet
  5. Fordel creamcheese blandingen ovenpå browniedejen. For at lave de skønne zebrastriber ( eller marmorering ;o) så “kør” lidt rundt i dejen eller kør en kniv gennem dejen. Kom evt. peanuts ovenpå browniedejen på kagen og bag den ved 175 grader i 30 minutter.
  6. Tag kage ud af ovnen og sæt den på køl. Kagen er bedst når den har trukket i køleskabt i 1-2 dage, så den kan sagtens laves i god tid ♥

 

Variationer : kom dine favorit nødder i mellem lagene og strø en smule flagesalt over kagen så snart den kommer ud. Kagen kan også bære friske bær – som blåbær eller hindbær, men er helt fantastisk som den er

Tro mig – kagen her skaber begejstring med sit skønne og smukke udtryk ♥

IMG_3479 IMG_3482

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>