Skønne müslibars

Skønne müslibars

 

I dag er mine 2 store skønne unger taget på eventyr med deres morfar og hans kone.. De har glædet sig og jeg ved at de får en fantastisk tur ♥ Meeennn, jeg savner dem allerede ♥♥ og de har været væk i 3½ time.. De ønskede sig en godbid som de kan hygge sig med i bilen på turen til Sverige, så valget faldt på disse skønne barer – med de dejlige tranebær, lidt lækker chokolade på toppen og med en masse lækkerier indeni ♥

Disse barer er superdejlige i madpakken og som en lille godbid på skovturen eller somtilbehør til en hyggelig brunch ♥ De kan sagtens laves dagen før de skal bruges – læg dem i en lufttæt beholder til du skal bruge dem. De holder sig sagtens i en uges tid – så forkæl ungerne med e overraskelse i madpakken og nyd en sammen med dem til eftermiddag ♥

Du kan variere dine bars alt efter dét du har i dine skuffer – og efter det du holder af.

Ingredienser til ca. 30 stykker – en 30 x 30 cm form

  • ½ ds kondenseret mælk
  • 2 dl musli – eller havre/ruggryn
  • 1-2 spsk peanutbutter – almindelig eller chrunchy – kan sagtens udelades !
  • 250-275 g blandede nødder,frø og tørret frugt – jeg brugte: tranebær, kokosmel,sesamfrø, fiberdrys, peanuts og kokosstykker.

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle tørre ingredienser
  2. Varm den kondenserede mælk i en gryde – til ca. 40 grader og tilsæt peanutbutter –lad det akkurat smelte med. Tag gryden af og hæld det over de tørre ingredienser. Rør rundt og bland det hele godt. Blandingen skal være lige akkurat våd – men “hård” at røre i.
  3. Hæld dejen i en bageform beklædt med bagepapir – og tryk den “flad” og jævn.
  4. Bag den i ovnen ved 130 grader i ca. 40 minutter.
  5. Tag formen ud og lad den køle lidt – før du løfter bagepapiret med dine bars over på en rist. Lad den køl e og hvis du vil have et lille lag chokolade på, så kom det på før du skærer dem i den størrelse du ønsker dig.

Opbevar dine bars ved stuetemperatur i en lufttæt dåse eller pak dem fint ind i madpakkepapir eller cellofan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.