Lidt om mig & os

Lidt om mig

Sådan skrev jeg dengang jeg startede Bagemagi.dk for snart 7 år siden.. Meget er sket siden, men min passion for at skabe har ikke forandret sig – omend jeg idag lever at min passion på en helt anden måde end jeg havde forestillet mig da jeg startede… Måske har du lyst at læse med… Massevis af smil fra mig til dig …

Jeg hedder Janne, er 35 år og bor på Bornholm sammen med mine 3 skønne kaosengle og min dejlige mand. Jeg holder ufatteligt meget af, at bage, trylle med chokolade, eksperimentere med nye ingredienser – ja, alt hvad der har med det søde køkken at gøre ♥

Jeg er chokoholic og cookieholic og har en dyb passion for gode råvarer og for smagsindtryk der gemmer sig i maven i lang tid efter.

Jeg bruger gerne de bornholmske råvarer jeg kan komme i nærheden af – synes at vores skønne Ø har så meget at byde på.

Mine opskrifter er ligetil og enkle at gå til – alle kan være med, men det er ikke altid “what you see is what you get “.. Jeg holder meget af at lege med nye ingredienser – at forsøge at give “gamle” ting en “ny” indpakning, at skjule en overraskelse – en smag, en konsistens eller en fornemmelse i mine bagerier ♥

Jeg håber, at du vil blive inspireret af mine opskrifter og at du vil opleve bare lidt af den magi og fortryllelse jeg oplever, når jeg er i min køkkenboble.

Jeg er så heldig at være blevet spurgt om at dele lidt af mine opskrifter med læserne af Rytterknægten ( gratis husstands omdelt avis her på øen) hver uge – de har lavet en fin præsentation af os – se og læs den her ( side 18 + 19)

Nogle af de ting jeg holder allermest af er:

  • mine 3 skønne unger – ubetinget kærlighed i lange baner er vel ret beset indbegrebet af livet ♥
  • min dejlige mand – som heldigvis er ret kageglad  ♥
  • min fantastiske familie – som gladelig aftager alle mine kreationer – tak for jer
  • chokolade i lange baner – den mørkeste af slagsen er favoritten
  • uhmmmm, efterfulgt af lukkede øjne og stilhed et øjeblik – det er som regel den bedste og mest ærlige dom mine kager kan få ♥
  • når min yngste kigger på mig og siger :” moar, denne her smager af cookies og kærlighed ” – han er 2 år ♥
  • når mine store unger kigger med deres skønne øjne op på mig og siger;” moar, kan vi ikke bage et eller andet i dag ”?
  • når veninders børn ønsker sig mine hindbærsnitter til morgenmad på deres 18 års fødselsdag
  • når solen skinner på næsetippen
  • når ungerne bryder sammen af grin
  • en smuk bornholmsk solnedgang – og en løbetur med hunden i solopgangen
  • puslespil en søndag morgen – hvor der bare er al den tid i verden..
  • at forkæle min familie – med nybagt brød på sengen, med en ny slags kage til kaffen eller med cookies til alle – egne børn og alle deres legekammerater efter skoletid ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.