Macarons med hjemmelavet karamel
Macarons er fantastiske – den knasende og samtidig seje konsistens er vidunderlig ♥ Jeg har kun forsøgt dette én gang – idag og kan konstatere at der er et stykke vej endnu, før de er præcis, i udseendet, som jeg gerne vil have dem – men tænker at I får billeder alligevel – ikke alt er nemt og perfekt i denne verden – men de her er lavet med kærlighed og de er mine ♥
Her er de i en version med den skønneste hjemmelavede karamel – som står i køleskabet og bare venter på at blive brugt til nogle lækkerier. Her med et drys af flagesalt – uhm, var vist udtrykket da børnene testede dem før – og dét er alt jeg behøver at høre ♥
Ingredienser til 20 macarons ( ca. 4 cm)
- 100 g mandelmel
- 150 g flormelis
- 2 ½ æggehvider – store
- 65 g sukker
- 1 tsk kanel
- 1 tsk kakao – usødet
Fyld:
Hjemmelavet karamel af kondenseret mælk, med et drys af flagesalt- se opskriften her.
Fremgangsmåde:
- Kom mandelmel og flormelis i en si og sigt det.
- Kom æggehviderne i en stol skål og pisk til det danner bløde toppe. Pisk sukkeret i, lidt ad gangen – massen bliver fast og blank. Tilsæt kanel og kakao.
- Fold melblandingen ned i marengsblandingen . 1/3 ad gangen.Vend/ fold tørblandingen i – og f’ørst når massen er helt indarbejdet, fortsætter du med næste 1/3.
- Hæld dejen i en sprøjtepose med en rund tyl på 1 cm og tryk cirkler ud på bagepapir. Hav god afstand mellem dine macarons. Bank planden lidt forsigtigti i bunden – for at undgå luftbobler.
- Lad det hele hvile på køkkenbordet i 30 minutter – de skal danne en hinde, så du lige akkurat kan røre dem uden at de klistrer ♥
- Bag dine macarons ved 170 grader i ca. 10-12 minutter – hold øje med dem. Lad bundene afkøle i ca. 10 minutter og løft dem forsigtigt over på en rist og lad dem afkøle helt.
- Smør et skønt lag af karamel på bunden af dine macarons og læg låget på. Smør evt. et lille lag på toppen af din macaron og drys med flagesalt.
Nyd til en dejlig kop kaffe eller the – disse macarons er også en børnefavorit ♥