Sticky buns snegl

En af vores klare favoritter herhjemme er og bliver sticky buns ♥ Den lækre amerikanske type af kage, hvor man får skønne klistrede fingre, knas og glæde helt nede i maven ♥

Kagen består her af en klon mellem en klassisk sticky bun kage og en kæmpe kanelsnegl – en vinder hvis jeg skal bedømme efter den iver, med hvilken kagen er blevet nydt ♥

Kagen er nem og hurtig at lave og holder sig saftig i flere dage – men når den er lun og nybagt smager den magisk ♥♥♥ Du kan genskabe magien ved, at varme kagen lidt i ovnen – herved smelter karamellen igen og uhm…..

Kagen består af karamel, remonce og af en dej – del – kagen får sit lidt specielle udtryk ved, at den bages og derefter vendes på hovedet for herved at få den lækre ( og stærkt vanedannende ) karamel på toppen ♥ Men pas på – kagen forsvinder hurtigt og bliver bestilt igen straks efter ♥♥

Ingredienser – til en stor snegl – til ca. 10 kageglade mennesker

  • 25-50 g gær ( alt efter hvor længe du lader den hæve )
  • 3 dl kærnemælk
  • 100 g smør
  • 50 g sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk muskatnød
  • 1 tsk kanel
  • ½ tsk vaniljeextrakt
  • 2 store æg
  • 750 g hvedemel

Karamel:

  • 150 g brun farin
  • 150 g smør
  • ½ dl sirup – jeg bruger med karamelsmag for at få smagen endnu mere dyb – du kan bruge lige den du har

Remonce:

  • 2 spsk kanel
  • 50 g smør
  • 100-200 g chokolade – vi brugte hvid toblerone
  • 100 g nougat – det kan du sagtens undlade – du kan også vælge lidt marcipan som du river først

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæret i lidt lunet kærnemælk og rør resten af mælken i – jeg bruger altid min røremaskine til denne type af dej, fordi jeg synes at de bliver rigtigt gode af at få lov at bliver fuldstændigt gennem æltede.
  2. Tilsæt smeltet smør, krydderier, salt og sukker. Tilsæt æggene og rør hvedemelet i lidt ad gangen.
  3. Lad dejen være lidt lind og sæt den til at hæve mens du laver karamellen.
  4. Smelt alle ingredienser i en gryde og lad det koge til den begynder at tykne – det tager ca. 5-10 minutter alt efter hvor meget varme du giver den.
  5. Tag karamellen af og hæld den i din form – det gør intet at den når at blive helt hård inden dejen kommer i – den bliver blød og trækker op i dejen, når den kommer i ovnen ♥
  6. Rul dejen ud på et meldrysset bord – så aflang som muligt og skær den i strimler svarende til højden på din form. Smelt smørret og rør kanel i. Smør remoncen på dejen og drys med chokolade og evt. nougat.
  7. IMG_7615
  8. Start med at lave en snegl af en strimmel og placer den i midten – tag herefter strimlerne og rul videre så sneglen langsomt bliver større og større.
  9. IMG_7617
  10. Bag din kæmpesnegl ved 180 grader i ca. 35 minutter – jeg lagde stanniol over min efter ca. 25 minutter for at undgå, at den blev for mørk.
  11. Når kagen kommer ud af ovnen, så lad den endelig køle lidt og vend den så på hovedet på det fad du vil servere på – for karamellen er meget varm og løber ned ad siderne når den er vendt..
  12. Karamellen vil stivne helt og blive hård i overfladen – og knaser en smule – smager himmelsk, hvis du spørger os ♥
  13. Opbevar kagen ved stuetemperatur – her holder den sig fint saftig i 3-4 dage ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.