Chewy chokolade marengs

Chewy marengs med chokolade og chili

En kær blogland – veninde har inspireret mig til disse marengs ♥ som sædvanligt har jeg taget udgangspunkt i mit køleskab – og her stod de dejlige æggehvider og var “lige deromkring”.. Det måtte jo udnyttes.. Det blev til marengs – den chewy og dejligt seje én af slagsen.. Med dejlig smag af chokolade og chili.. Jeg var lidt i tvivl, men ungerne kastede sig over dem, som var det almindelige chokolade marengs… Og jeg holdt vejret….. Men efter deres ansigter ( og fadets udseende ) at dømme, var chili smagen lige tilpas ♥ Alle var glade og en knasende fest med grin og latter ved bordet, var skudt i gang – på en almindelig onsdag aften – fantastisk ♥

Efter min mening laver vi marengs alt for sjældent – den er en lidt overset og lidt gammeldags ting – og det er ikke helt berettiget, synes jeg.. Det er en lækker mundfuld,  når den er lavet “rigtigt” altså med bid i ♥

Disse marengs er skønne – der er knas og noget at tygge på – en blød midte og en sprød skal – lige som vi kan lide dem ♥ Brug dem som snack som de er, eller tag dem til is eller som dejlig “topping” på din kage – jeg forsikrer at marengsen vil falde i smag ♥

Ingredienser til 10-12 store marengs – ca. 5 cm i diameter:

  • 3 æggehvider
  • 165 g sukker
  • 3 dråber eddike
  • 75 g mørk chokolade- smeltet
  • ½-1 tsk tørret chiliflager
  • 40 g mørk chokolade med chili ( alternativt 40 g mørk chokolade og så ½ tsk chili mere )- hakket
  • ¼ dl karamelsauce eller et par flødekarameller der er smeltet

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æggehviderne til de er stive og tilsæt sukkeret – gradvist og langsomt. Du skal piske i ca 10 minutter. Tilsæt eddikedråberne undervejs.
  2. Smelt de 75 g mørk chokolade og lad den være håndvarm, når du vender den i de helt stive æggehvider.
  3. Hak de sidste 40 g chokolade og vend dem i. Smag til med tørret chili.
  4. Sæt toppe af på bagepapir og bag dem ved 100 grader i 1 time. Når timen er gået, så slukker du for ovnen og åbner lågen. Her skal dine marengs stå i endnu en time og tørre ( det kan være umuligt at lade dem stå – prøv en de er lun – de er himmelske men lidt klistrede ♥)
  5. Opbevar dine skønne marengs i en lufttæt beholder.

Mine marengs er nærmest væk – nydt af både voksne og børn.. De er ikke stærke i smagen og ungerne elsker jo konsistensen ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.