Granatæble cookies med hvid chokolade
Et smukt og lækkert granatæble lå i dag i mit køleskab og så ud til at trænge til, at blive til noget skønt.. Det blev til en dejlig salat til aften, men der var kerner til overs… De skulle bestemt ikke gå til spilde ! Så jeg hoppede i min bageboble og fandt frem til, at disse få ingredienser faktisk kunne skabe en ny genganger her hos os – de er nemme og hurtige at lave og ingredienserne er nogle de fleste har i skabe og skuffer i forvejen.. Granatæbler i cookies – tænker du måske, men de blev faktisk rigtigt skønne – prøv dem og giv mig din mening ♥
So.. Here it goes
Ingredienser til ca. 12 store cookies
- 2 æg
- 70 g smør
- 100 g lys rørsukker
- 150 g hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk vaniljesukker
- ½ tsk groft salt
- 100 g granatæblekerner
- 70 g hvid chokolade
- evt. salt flager og lakridsgranulat til pynt
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader
- Pisk sukker og æg godt.
- Smelt smørret og bland det i æggesnapsen sammen med hvedemelet. Tilsæt bagepulver,salt og vanilje. Hak den hvide chokolade. Hæld chokolade og granatæblekerner i dejen og vend dem forsigtigt i. Sæt ca. 9 cookies af på hver bageplade – beklædt med bagepapir. De flyder ud og hæver godt op.
- Bag dine cookies i ca. 7-9 minutter. De skal blot blive gyldne – hold godt øje med dem. Denne type cookie er mere muffinsagtig i sit udtryk – knasende i kanterne og dejlig chewy og blød i sin midte ♥ Så snart de kommer ud, drysses pynten på i form af salt eller lakridsgranulat.
- Flyt dine cookies over på en rist og lad dem køle helt af ( smager også fantastisk lune ) Server for nogen du holder af – og nyd deres ansigtsudtryk, når de små lækre kerner med den lidt syrlige smag smelter sammen med den skønne hvide søde chokolade ♥ Denne cookie holder mine børn meget af ( og 2 af dem kan ikke lide granatæblekerner “rå” )